Özlem Cekic på statusseminaret

BREAKING NEWS: Özlem Cekic på statusseminaret

Program-ændring på Statusseminar for børne- og ungdomslitteratur 2019: Özlem Cekic, dialogkaffe-kvinde og mor til bøgerne om pigen Ayse, runder dagen af med at fortælle om sit liv med børnelitteraturen efter afbud fra Peter Mygind.

Ôzlem Cekic vil bl.a. fortælle om hvilke børnebøger der har betydet noget for hende som menneske og hvorfor, hvilke bøger hun har fået læst højt eller læst selv og om hvilke bøger hun har savnet – også når hun har læst højt for sine egne børn. Og om hvad der fik hende i gang med at skrive serien om Ayse.

Foto: Jens Ulrich.
Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Özlem Cekic på statusseminaret

Klods Hans-prisen 2018: Di Heslige Slønglers Klup

Di Heslige Slønglers Klup modtog Klods Hans-prisen 2018 på BogForum 27. oktober 2018. Anne Sofie Hammer læste eventyret om Klods Hans, og Rasmus Bregnhøi havde tegnet årets plakat. Betina Falsing fra bestyrelsen ledte os gennem arrangementet og gav også en tale, hvor hun begrundede valget af Di Heslige Slønglers Klup.


Modtagerne af Klods Hans-prisen afsløres først for offentligheden under overrækkelsen. Men når der sidder en flok sløngler på første række, kan man få en anelse.

 

Der var mødt et talstærkt publikum op for at overvære arrangementet. Tak til alle, som har været med til at støtte op om vores anerkendelse af “en person, institution eller gruppe, der med entusiasme og nytænkning har gjort en særlig indsats for børne- og ungdomslitteraturen,” som det hedder i prisens formål.

Anne Sofie Hammer kom og læste op af eventyret om Klods Hans. Oplæsningen er en tradition, og i år har Anne Sofie velvilligt støttet os på denne måde. Også tak til hende.

 

 

Betina Falsing motiverede vores valg af De Heslige Slønglers Klup. Hele talen vil blive bragt i kvartalsbladet Klods Hans nr. 4-2018. De Heslige Slønglers Klup står bl.a. bag Sløngeldage.

 

 

Modtageren af Klods Hans-prisen vælger en kunstner, som fremstiller et originalt værk. Der følger ikke penge med Klods Hans-prisen, værket er den konkrete pris.

 

 

I år har Rasmus Bregnhøi illustreret denne plakat, som først blev afsløret ved prisoverrækkelsen.

 

 

 

Oversløngel Uffe Høi holdt en takketale.

 

 

 

Efter prisoverrækkelsen var Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, vært ved et traktement for prismodtagere og gæster.

 

Udgivet i Arrangementer | Kommentarer lukket til Klods Hans-prisen 2018: Di Heslige Slønglers Klup

Så kan du melde dig til statusseminaret

Statusseminar for børne- og ungdomslitteratur 2019

– Overblik over årets (2018) børne- og ungdomsbøger med fokus på de vigtigste og mest spændende tendenser på området herhjemme.

Fredag den 18. januar 2019 kl. 9-16 på Kulturstationen Vanløse

 

 

PROGRAM:

09.00-09.30:   Morgenmad og indskrivning
09.30-09.45:   Velkomst
09.45-09.50:   Pep talk: Bogbotten
09.50-10.20:   Årets bøger for tweens v. Julie Arndrup, børnebibliotekar, projektleder og litteraturformidler, bl.a. via instagram og podcasten Børnebogcast, og Laila Heskjær, børnebibliotekar og cand. mag i moderne kultur og kulturformidling
10.20-10.50:   Årets YA-litteratur v. Maria Louise Bjørn Bjerrum, Master i Børnelitteratur, lærermiddelforfatter, folkeskolelærer, PLC-medarbejder og redaktør på Bogbotten
10.50-11.05:   Pause
11.05-11.10:   Pep talk: Læs for livet
11.10-12.10:   Årets billedbøger og grafic novels v. Kasper Købke, illustrator og billedkunstner
12.10-12.40:   Workshops med oplægsholderne + hands on på de omtalte bøger
12.40-13.25:   Frokost
13.25-13.30:   Pep talk: Masteruddannelsen i børns litteratur og medier
13.30-14.00:  Om brugen af hendes ungdomsbøger i undervisningen v. Kristina Aamand, forfatter
14.00-14.30:  Om multikulturel litteratur i danskfaget i skolen v. Nadia Mansour, Ph.d.-studerende ved læreruddannelsen, VIA Aarhus og Aarhus Universitet
14.30-14.45:   Pause
14.45-15.15:   Vild med børnebøger: Anne Lise Marstrand-Jørgensen, forfatter, i samtale med Flemming Møldrup, vært for tv-litteraturprogrammet Vild med bøger og børnebogsforfatter, om hendes børnebog ”Havpaladset”, illustreret af Otto Dickmeiss (Gyldendal 2018)
15.15-15.20:   Pep talk: IBBYs Fyraftensmøder
15.20-15.50: Özlem Cekic, dialogkaffe-kvinde, foredragsholder og forfatter til serien om pigen Ayse, om hvordan børnebøgerne i hendes liv har inspireret hende som menneske.
15.50-16.00:   Farvel og tak!

Hent programmet i pdf her.

Tilmelding via Bibliodan.

Pris: Enkeltpersoner: 1095 kr. Institutioner: 1395 kr. pr. person.

Bemærk: Tidsfristen for early bird-pris udløb 28.10.
Bemærk også: I en tidligere udgave var Peter Mygind på programmet, men han har desværre meldt afbud.

Arrangør: Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark,

Udgivet i Arrangementer | Kommentarer lukket til Så kan du melde dig til statusseminaret

Fra ide til bog

 

Tirsdag den 4. september 2018, kl. 19.00 – 21.30 afholder Dansk Forfatterforenings BU-gruppe (Børne – og ungdomslitteratur) et arrangement i Strandgade 6, stuen, København K, med tre oplæg fra forfattere /illustratorer, hvor de fortæller om deres arbejdsproces – fra ide til bog.

Vi har modtaget en invitation til et gratis arrangement i Dansk Forfatterforening:

Fra ide til bog

De fire meget anmelderroste bøger der vil blive præsenteret er:

  • Ida-Marie Rendtorffs prisbelønnede serie: Skyggefolket og hendes fantasyserie: Stemmetyven.
  • Anna Jacobina Jacobsens ordløse billedbog: Ø
  • Lise Villadsens debutroman Tigerhjerte, som hun startede på, som kun 14-årig.

Efter hvert oplæg er der mulighed for at stille uddybende spørgsmål.

Undervejs byder vi på lidt at spise og drikke.

Arrangementet er åbent for alle.

For at få en fornemmelse af, hvor mange der kommer, vil vi være glade for en (uforpligtende) tilmelding, som kan ske til: henriknilaus@gmail.com

Med venlig hilsen

BU-gruppen i Dansk Forfatterforening

Birde Poulsen og Henrik Nilaus

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Fra ide til bog

Se fuglene, rør ved dem, hør om dem

Se, føle, høre. Udstilling, artefakter, litteratur. Når man træder ind på børnebibliotekerne i Helsingør Kommune, folder fugletemaet sig ud i tre formidlingsrum.  

Af Birgitte Vinding, journalist/kommunikationsmedarbejder, Helsingør Kommunes Biblioteker

(I Klods Hans er artiklen af pladshensyn forkortet, vi bringer her den fulde udgave.)

Tidligt på foråret fløj fuglene ind på børnebibliotekerne i Helsingør. De kom i store flokke – og med sig havde de vinger af ord, værksteder, udstillinger, oplæsninger, læsegrupper, forfattermøder, fuglesafarier, boganbefalinger og særlige legekasser.

Ét tema, tre formidlingsrum

”På børnebibliotekerne arbejder vi med temaer, der alle tager udgangspunkt i litteraturen, og for hvert tema har vi tre formidlingsrum: Værk/litteratur, udstilling og artefakter,” fortæller Caroline Sehested, leder for Afdeling Læring på Helsingør Kommunes Biblioteker. Hun fortsætter:

”Hvis et barn kun får læst en fortælling op, så får det ét indtryk. Hvis barnet skal lære noget, skal det selv skabe et udtryk. At lege er at bruge hele sit sanseapparat, at transformere sin erfaring og skabe et udtryk.”

Som eksempel nævner hun, at børn lærer rigtig meget om svalen og ikke mindst husker, hvad de har lært, når de først lytter til en bog om svaler, dernæst ser en film og til sidst bygger en svalerede af småsten.

Early literacy og læsemiljø

Caroline Sehested henviser til arbejdet med early literacy og understreger, at vejen til at skabe en fremtidig læser er et godt læsemiljø. At der er voksne, som kan være med til at understøtte, at barnet udvikler en læsepraksis, dvs. får en fornemmelse for, hvad det vil sige at læse en bog, og erfarer, at bøger er lig med viden. Derudover er den tilknyttede oplæsning og leg med til at understøtte barnets udvikling af både fiktionskompetencen – altså forståelsen af, at det, der foregår i bogen, er en fantasi – og af den narrative kompetence – altså at forstå, at fortællinger har en begyndelse, midte og slutning. Og netop legen er med til at understøtte denne forståelse for tid og struktur.

En virkelig leg

Caroline Sehested fortæller, at den narrative kompetence er vigtig i forhold til at orientere sig i tekster og skabe sin egen forståelse af mere komplekse fortællinger: ”Når barnet ’leger historien’ får det mulighed for at dykke ned i tekst-/billedforholdet og gentage den fortælling, det lige har hørt. Måske ændrer barnet på fortællingens struktur og indhold og skaber et nyt værk ud af fortællingen. Det kan også få en dybere forståelse af teksten ved at bygge scenariet op fra fortællingen. Samtidig giver legen også den voksne mulighed for at sætte konkreter på ord. Endelig får barnet mulighed for –  i sin leg med artefakter – at bruge ordene fra fortællingen i andre sammenhænge. Vi ved fra forskningen, at netop dette har stor betydning for barnets sproglige indlæring.”

Når børn leger, tager de ofte udgangspunkt i virkeligheden. De bruger legens rum til at forstå virkeligheden. Dette blev understøttet på børnebibliotekerne i Helsingør, hvor der var legerum i forbindelse med oplæsningen, så børnene – bogstaveligt talt –  kunne bevæge sig mellem to verdener: Fantasiens og virkelighedens.

Med forårets omfattende fugleprogram har børn i alle aldre haft mulighed for at gøre læsning og leg spillevende. Med inspiration fra litteraturen har børnene bygget fuglehuse, dekoreret træfugle og klippet fugle-gækkebreve. Børnene fik ikke alene mulighed for at læse Man skal tænke sig godt om når man skal til te hos Fugl af Rasmus Bregnhøi. I legekassen fandt de små kopper, en tekande og andre fine ting, så de selv kan ”lege bogen”, ligesom de kunne tage på fuglesafari med kikkert, lygte og safarihatte og kigge efter 25 forskellige nordiske fugle.

De ældste har haft besøg af Sarah Engell, der fortalte om symbolikken i Fuglemanden. De mindste af Mette Moestrup, der læste højt af Hvad siger sneuglen Ulla? – og fik hjælp fra børnene til alle dyrelydene. Makkerparret Marianne Iben Hansen og Tea Bendix holdt en kreativ workshop med afsæt i billedbogen Fuglen. En lege-fugle-kasse med bøger og artefakter er gået på omgang mellem kommunens fire biblioteker, og det stopper ikke her. Fugletemaet fløj nemlig også ud i institutionerne.

Bøgerne kommer ud til børnene

Daginstitutionerne er flittige til at besøge børnebibliotekerne – og børnebibliotekerne i Helsingør Kommune er flittige til at komme ud til daginstitutionerne.

Hver tredje måned modtager daginstitutioner en kasse med bøger. Det er børnebibliotekar Ditte Lundstrøm, der står for at udvælge indholdet.

”Grundpakken indeholder altid årstidens bøger, fx planter og spirer. Der er bøger til børnene, og som regel lægger jeg også bøger i til de voksne til inspiration. Desuden er der bøger om aktuelle højtider, ’kig-og-find’-bøger, de populære børnebøger som Vitello-bøgerne og nyindkøbt børnelitteratur,” fortæller hun.

Desuden kan alle daginstitutionerne oprette en profil, så de kan få bøger, der passer til netop dem. Og hvis de har særlige temaer, fx insekter, giver de et praj, og så kommer der bøger, der sværmer om netop insekter, med i kassen.

FAKTABOKS:
Eksempler på temaer på børnebibliotekerne i Helsingør

  • Krible krable-dyr
  • Helte og skurke
  • Fugle

FAKTABOKS:
Det indeholder fugletemaet

Børnebibliotekerne i Helsingør har haft fugletema hele foråret. Børnene har haft mulighed for at opleve:

Forfattere læser højt om fugle

  • Forfatter Sarah Engell fortæller om fuglesymbolikken i sine bøger. Hun præsenterer også sin kommende bog, “Fuglemanden”, hvor fugletematikken er i forhold til psykisk sygdom. For de større børn.
  • Forfatter Mette Moestrup læser højt fra “Hvad siger sneugleungen Ulla?” og børnene hjælper Ulla med sige de forskellige dyrelyde.

 Mere højtlæsning – Den grimme ælling

  • Højtlæsning fra “Den grimme ælling” og “Nu leger vi den grimme ælling”.

Bevingede værksteder

  • ’En fugl med vinger af ord’. Ordsmeden Marianne Iben Hansen og billedkunstner Tea Bendix leder en workshop med afsæt i deres bog “Fuglen”, som handler om at miste og genfinde sig selv. Alle deltagere laver en personlig fugl med udgangspunkt i et hjerte. Helheden kommer til at udgøre et slags digt.
  • ’Mal fugle på sten’. I bogen “Anton og den lille fugl” af Lene Fauerby maler Anton en lille fugl på en sten. Vi har ladet os inspirere og inviterer børn til at lave deres yndlingsfugle på sten.
  • ’Klip gækkebreve med Christiane Møller’. Vi klipper gækkebreve med fugle som inspiration.
  • ’Byg dit eget fuglehus’ Byg et fuglehus til fuglene i din have. Du kan bygge til små fugle og store fugle, og du bestemmer selv, om det skal være et sommerhus, en villa, en etagelejlighed eller et slot.
  • ’Mal og dekorer træfugle’ En kongeørn, en due eller måske en fantasifugl? Du bestemmer selv! I børnebiblioteket er der sat materialer frem til et fugleværksted – og du kan blandt andet finde træskabeloner, maling og masser af fjer!

Fuglesafari
Der er fuglehuse i biblioteksrummet, men det er ikke helt almindelige fuglehuse!  For at gætte hvilke fugle, der er flyttet ind, skal barnet både lytte, se og føle sig frem.  Med en kikkert, lygte og safarihatte begynder jagten på forskellige nordiske fuglearter.

De bedste fuglebøger
Børnebibliotekarerne har lavet en fuglekanon med anbefalinger til de bedste fuglehistorier fra litteraturen for børn fra 2 til 14 år. Læs den på www.Helsbib.dk

Lege-fugle-kasser
Børnebiblioteket har udviklet fire særlige legekasser, der alle handler om fugle.

  • “Anton og den lille fugl” af Lene Fauerby.
  • “Nu leger vi den grimme ælling” af Barbro Lindgren.
  • “Man skal tænke sig godt om når man skal til te hos Fugl” af Rasmus Bregnhøi.
  • “Pip og Papegøjer” af Kim Fupz Aakeson.

Lege-fugle-kasserne vil cirkulere mellem kommunens fire biblioteker.

Udgivet i Medlemsbladet Klods Hans | Kommentarer lukket til Se fuglene, rør ved dem, hør om dem

Få læsningen tilbage i hjemmene

Læs 1000 bøger med dit barn inden skolealderen. Så enkelt – og så ambitiøst – er formålet med early literacy-kampagnen #1000bøger.

Af Ellen Holmboe

(I Klods Hans er artiklen af pladshensyn forkortet, vi bringer her den fulde udgave.)

Bog- og Litteraturpanelets seminar Forandringer i Forlagsbranchen sluttede med en opfordring fra lektor Lars Handesten til bogfolket: ”Glem aviserne. De er på vej ned. Skab i stedet jeres egen offentlighed.”

Dagen efter seminaret sidder jeg på Café Obelix med cand.scient.bibl. og børnebibliotekar Kathrine Bach Pachniuk, der er i gang med at gøre netop dét: at skabe sin egen offentlighed omkring early literacy i hjemmene. Midlerne er Facebook, Instagram, hjemmeside, blog, flyers og foredrag – tilsat viden og ildhu.

1000bøger

1000bøger er langt fra Kathrine Bach Pachniuks første læselysttiltag på de sociale medier. Hun har gennem flere år skabt sig et navn som Bibliotekat, den belæste, behjertede børnebibliotekar og bogblogger. Under barselsorloven skabte hun 1000bøger, hvor hun via sociale medier opfordrer forældre til at melde sig under fanerne, til at dele erfaringer og fotos, til at føre læsedagbog, til at finde ny inspiration til læsning og sprogleg og ikke mindst til selv at inspirere andre. Der er ingen løftede pegefingre, ingen trinmål. Kun ægte kærlighed til bøger, børn og læsning.

”Jeg har længe brændt for early literacy, men nu hvor jeg selv er blevet mor, kan jeg udtale mig med en anden troværdighed. På 1000bøger teoretiserer jeg ikke, jeg gør det selv og viser, at det er ladesiggøreligt at læse en bog om dagen med sit barn,” fortæller Kathrine, der understreger, at ideen ikke er hendes, men kommer fra udlandet.

Et levende online fællesskab

Kathrine har skabt den danske version af projektet, fordi hun mener, at der mangler fokus på early literacy i hjemmene. ”Senere i livet hører læsning ind under skolen. Det er lektier og ikke noget, man i ret høj grad gør frivilligt. Men early literacy er så meget mere. Det har stor betydning, at der læses og tales med børn og leges sprogligt.” Med 1000bøger er pointen, at tidlig læsning og sprogudvikling ikke er en pligt, men en leg. At man melder sig ind i et online fællesskab, hvor man holder hinanden op på at skabe tid og rum til læsning i hverdagen. ”Når opfordringen kommer fra biblioteket, så behøver man ikke følge den. Men når den kommer fra forælder til forælder, er der en anden forpligtelse og motivation. Og måske også et lille element af konkurrence, for lad os bare indrømme det: Når man poster et billede på de sociale medier, så er det for at få likes.”

Allerede en måned efter starten fornemmer man, at der er ved at opstå et levende fællesskab online, hvor deltagerne giver hinanden digitale skulderklap, ikke bare for at læse højt, men også for at dele andres opslag og dermed det gode budskab. Målet er, at projektet skal sprede sig som ringe i vandet. At give det fri og lade brugerne tage over.

Berøringsangst og misforståelser

Kathrine oplever som børnebibliotekar, at mange småbørnsforældre har en vis berøringsangst i forhold til early literacy. De vil ikke gå skolen i bedene. De er bekymrede for, om børnene lærer at læse og skrive, inden de starter i skolen. Men det er ikke noget problem, understreger hun. ”Vi behøver ikke have den berøringsangst. Læring sker i skolen, ikke i hjemmet. Vi skal ramme børnenes naturlige nysgerrighed, ikke lære dem at læse.” I samarbejdet med skolelærere fornemmer hun det samme: at lærerne kun er glade for, at børnene har et rigt sprog, når de kommer i skole.

Hun er indimellem stødt på forældre, der mener, at barnet ikke er klar til at få læst højt, når det afbryder, og derfor dropper læsningen. Men det er en misforståelse. At barnet spørger og kommenterer, hører netop med til dialogisk læsning.

Målgruppen for 1000bøger er både forældre og formidlere. Kathrine ved godt, at projektet nok mest henvender sig til de ressourcestærke forældre, som selv har lyst til at deltage aktivt. De knap så bogglade prøver hun på at nå via formidlerne. ”1000bøger er et opråb til fagpersoner om at få fat i de børn, der ikke bliver læst for. Biblioteket kan kun nå ud til dem, der kommer på biblioteket, men vuggestuer og børnehaver når langt bredere ud.” Opfordringen lyder: Husk at tænke early literacy ind i hjemmets hverdag. Start tidligt. Opstil nogle konkrete mål. Gør det til en leg at opdrage bogorme.

Som eksempel nævner hun, at toårsbogen, som mange kommuner sender ud som gave til alle, der fylder 2, er et godt initiativ, men hvorfor ikke starte endnu tidligere? Hvorfor ikke sende en boggave ud med sundhedsplejersken?

Fremtidsplaner

Det kræver tid at starte et projekt som 1000bøger op og endnu mere tid at holde det flyvende, blandt andet fordi de sociale medier konstant kræver nyt indhold. Men Kathrine tæller ikke timer. Det digitale er en integreret del af hendes liv.

Indtil videre har 1000bøger allerede fået en hjemmeside med faglige indlæg fra gæstebloggere, med information til både fagfolk og forældre, med inspiration, fx i form af tælleark og diplomer, med foredragsbooking m.m. Dertil kommer et par gode hashtags på Instagram, som man kan følge og få daglig inspiration – også selvom man ikke længere har førskolebørn, men bare nyder at se læselysten brede sig.

Ambitionerne stopper dog ikke her. Kathrine fortæller med smittende begejstring om flere aktiviteter på bloggen, fx om at tale, synge og lege med sproget. Om at udvikle letgenkendelige flyers og print-selv-materiale til institutioner. Om opbakningen fra forlagene. ”Målet er ikke, at jeg skal have succes, men at projektet får det. Jeg har bare været en del af en bølge, for at andre skal få fokus på læsning i hjemmene.”

Forældre som rollemodeller

Et af de helt store mål er at få forældrene til at læse selv og dermed være rollemodeller. Kathrine håber på, at flere og flere, i takt med at vi dropper tv’et, aktivt vil droppe streamingtjenesterne nogle gange og læse en bog i stedet, for børnenes forhold til bøger starter i hjemmet. ” Den fysiske bog er vigtig. Det medie kan kun én ting, og der er ikke noget at tage fejl af eller blive distraheret af. En iPad har ikke samme nærvær,” siger hun og tilføjer: ”Når du ser en film med dit barn, så er der fokus på filmen. Når I læser en bog, er der fokus på barnet.”

Sådan en udtalelse opsummerer meget godt ånden i projektet: Den positive tone, den konstruktive vinkel og det konkrete mål: 1000 bøger inden skolen … det er da til at forstå. Og til at formidle videre!

Faktaboks: Vær med

Hjemmeside: www.1000boger.dk
Blog: www.1000boger.dk/blog
Instagram: @1000boger
Hashtag: #1000bøger #højtlæsningforlivet
Facebook: 1000 Bøger

Udgivet i Medlemsbladet Klods Hans | Kommentarer lukket til Få læsningen tilbage i hjemmene

Prisvindere

IBBY præsenterer vinderen af

IBBY-Asahi Reading Promotion Award (IBBY-Asahi Læsefremmeprisen) 2018

Med tak til det japanske medieselskab Asahi Shimbun for deres fortsatte sponsorering af den ansete pris.

Årets vinderprojekt er Les Doigts Qui Rêvent (Fingre, der læser). Projektet har siden 1993
arbejdet for en økonomisk bæredygtig og verdensomspændende produktion af taktilt
illustrerede børnebøger med det mål, at blinde og synshæmmede børn får adgang til god
litteratur på lige fod med alle andre børn.

***

IBBY præsenterer vinderne af

Hans Christian Andersen Awards 2018

Med tak til Nami Island Inc. fra Sydkorea for deres sponsorering af den ansete pris.

Forfatterprisen: Eiko Kadono fra Japan

Eiko Kadonos værker er alle præget af charme, medfølelse og engagement. Det gælder både de mange billedbøger, den flotte serie om heksen Kiki og hendes historie om en pige under Anden Verdenskrig. Det er desuden karakteristisk for Kadonos pige-hovedpersoner, at de er handlekraftige, inspirerende og gode rollemodeller.

Illustratorprisen: Igor Oleynikov fra Rusland

Igor Oleynikov, som tidligere var animator, har en særlig evne til at give sine figurer liv.

Det gælder både børn, dyr og fantasivæsener af enhver art, og det gælder figurer fra den klassiske litteratur – ikke mindst den russiske.

***

Astrid Lindgren Memorial Award (Astrid Lindgren-prisen) 2018

Årets laureat er Jacqueline Woodson fra USA. Hun præsenterer os for modstandsdygtige store børn og unge, som kæmper for at finde et sted, hvor deres liv kan udfolde sig. Hendes coming-of-age historier, som er fortalt i ganske let sprog, fanger på poetisk vis en daglig realitet spændt ud mellem sorg og håb. Tilbagevendende temaer i Woodsons værker er racisme, økonomisk uretfærdighed, fordomme og seksuel identitet.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Prisvindere

Årsberetning for 2017

Klik her for at læse bestyrelsens årsberetning.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Årsberetning for 2017

Referat af generalforsamling 2018

Læs referatet fra generalforsamlingen ved at klikke på billedet af Jens Raahauge, som giver et indslag efter dagordenen er afviklet.

 

Udgivet i Arrangementer | Kommentarer lukket til Referat af generalforsamling 2018

Litteratur for børn og unge – i tal og medier

Litteratur for børn og unge - i tal og medier(Artiklen har været bragt i medlemsbladet Klods Hans, som er et kvartalstidsskrift om børnelitteratur. Læs artiklen i sit oprindelige layout ved at klikke på billedet.)

Af lektor, cand.pæd. og master i børnelitteratur Søren Fanø

Det futuristiske bibliotek på Rentemestervej i København lagde lokaler til dette års statusseminar arrangeret af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Syv timer om børne- og ungdomslitteraturen i en foranderlig, digitaliseret verden med oplæg, forfatterbesøg og nordisk børneillustrationskunst.

Rubrikken på artiklen refererer til, at deltagerne undervejs på dagen blev præsenteret for en masse titler og overvejelser over bogens materialitet og dens fysiske og taktile beskaffenhed.

Med udgangspunkt i sin afhandling fortalte lektor, Ph.d. Ayoe Quist Henkel om børne- og ungdomslitteraturens æstetiske udvikling i et digitaliseret og medialiseret tekstlandskab. Denne digitaliserede virkeligheds betydning for både form og indhold i romaner som Sarah Engells Valget og Laura Ringos Cremasterrefleksen blev belyst. Her integreres mobil, mail, Skype, Messenger, Facebook og de andre sociale medier og spiller en væsentlig rolle for både formen og indholdet.  Ayoe Quist Henkel viste i sit oplæg opslag fra den nye spændende app-version af den illustrerede roman Nord (Høst & Søn, 2017) som forfatteren Camilla Hübbe og illustratoren Rasmus Meisler udgiver i marts 2018 (Nord Forlag). En af de få nye litterære apps der er på vej.

Det er en overvejelse værd, om papirbogen har det godt, fordi den har svaret igen på den digitale udfordring med lækkert design og er blevet en oplevelse i sig selv – og fordi den har et spændende og relevant indhold i et ofte godt sprog.

Jens Raahauge gennemgik de indstillede værker til Nordisk Råds Børne- og Ungdomslitteraturpris 2017 med ekskurser til de tidligere års indstillede værker og fik på en halv time slået tanken om et fælles nordisk børne- og litteratursyn til jorden, drøftet forskelle i kønsopfattelse, Gud i litteraturen, historiesyn og sproget i Norden.

Det er ikke, fordi vi danskere er bedre end de andre nordiske lande, men der går en kønsopfattelsesgrænse ved Malmø. Dette eksemplificerede Raahauge ved, at figuren Storm i den grafiske roman Hjertestorm / Stormhjerte i Sverige blev anset for at være seksuelt udfarende. Omvendt ville en indfølt roman om to søskendes incestforhold, som svenske Elin Bengstssons Ormbunkslandet (Bregnelandet), nok have det svært på det danske marked, ligesom Sankt Nielsen og Madame Karrebæks Da Gud var dreng bare ikke går ude på Vestlandet i Norge. Til gengæld vil norske Bjørn Ingvaldsens barske børneroman Far din om en dreng, hvis far kommer i fængsel, nok opleves som værende så grum, at den vil få svært ved at finde en dansk udgiver.

Endelig blev vinderen fra 2017, Ulf Stark og Linda Bondestams forunderligt smukke lyrikbilledbog Djur som ingen sett utom vi, præsenteret. Et særdeles smukt nordisk kompromis. Mon den kommer på dansk? Det er der meget, der ikke gør. Sådan er der så meget (u)forståeligt mellem nordiske venner.

Leder af Afdeling Læring ved Helsingør Kommunes Biblioteker Caroline Sehested fortalte om årets mange billedbogsudgivelser. Det har været et godt år for billedbogen både på indholds- såvel som på udtrykssiden. Det er, som om billedbogsæstetikken lige nu kigger tilbage på 1920’erne og 1970’erne. Der eksperimenteres med farverne sort / hvid / rød i illustrationerne. Filosofi med børn dyrkes mere og mere, også med udgangspunkt i billedbogen, og endelig er det den glade, stærke pige (og den fjollede far), der fylder i flere af værkerne.

Anne-Mette Hermansen, konsulent for de pædagogiske læringscentre, fortalte om årets mange Læse Let bøger, fra de lydrette og lydnære til de sjove og de, der leger med sproget som Rambo får briller af Marie Duedal. Så er der de bøger, der handler om (piger og) heste og de, der handler om sport – her lagde Anne-Mette Hermansen især vægt på den inspirerende serie fra Carlsens Læsestart: Læs med landsholdet og Nadia Nadim – og flere andre landsholdsprofiler af begge køn. Der ligger stadig meget skidt i diverse læsekasser med forskellig farvemarkering. Læse Let området er et særdeles væsentligt område. Godt der er nogen, der gør noget, så nye læsere lokkes ind i bogverdenen – bl.a. ved at bogen er lækker, med godt indhold, fast indbinding og ikke et hæfte.

I frokostpausen var der fernisering på udstillingen Into the wind i Bibliotekets foyer, en aldeles glimrende vandreudstilling med nordiske illustratorer, oprindelig startet af organisationen Kulturkind i Berlin og det Nordiske Hus i Reykjavik. Kurator Ulrike Nickel fortalte om og viste rundt i udstillingen.

Ph.d.-studerende Felix Paulsen fra Aarhus Universitet fortale om tegneserien, der er blevet in igen, dog uden at det vælter ind med danskproducerede tegneserier og graphic novels for børn og unge som Kenneth Bøgh Andersen og Lars Gabels Skæbnemageren eller Sabine Lemire og Rasmus Bregnhøis Mira. Felix Paulsen understregede, at det, vi oplever, er, at både i legen med genrer og i formidlingen af fortællingen følger tegneserien og den grafiske roman den materielle såvel som den medielle udvikling i litteraturen for børn og unge. Der er ingen tvivl om, at tegneserien også har fat i en anden målgruppe end den rene verbaltekst har.

Kim Leine, Peter Bay Alexandersen og Skovpigen Skærv (Gyldendal, 2016) var i fokus i en samtale om samarbejdet mellem forfatter og illustrator styret af Eline Mørch Jensen. En spændende samtale der førte parterne vidt omkring i skabelsesprocessen af det store værk. Det havde dog været oplagt at bede Kim Leine læse op fra bogen og få Peter Bay Alexandersen til at vise nogle af illustrationerne og fortælle om tankerne bag.

Dagen sluttede med, at en veloplagt Elisabeth Gjerulff Nielsen sang og fortalte sig gennem sine børnesange, børnebøger og sin vestjyske opvækst med salmer, ugebladsnoveller og børnebøger. En fornøjelig afslutning på en lang dag, men også en reminder om, at både synet på barnet og litteraturen har ændret sig radikalt op gennem 60’erne, 70’erne, 80’erne og frem til i dag.

Tak for en rigtig god dag, der måske var lidt for lang, da deltagerne begyndte at sive på weekend midt på eftermiddagen. Tak for et godt statusseminar 2017. Vi ses næste år for at diskutere al den spændende litteratur for børn unge, der er på vej ud til læserne i mange medier og voldsomt bevidste om sin egen materialitet.

Se litteraturlister m.m. på www.ibby.dk/statusseminar-2018.

Udgivet i Arrangementer | Kommentarer lukket til Litteratur for børn og unge – i tal og medier