Artikel om Jan Tøth

Selskabets tidligere formand – og æresmedlem – Jan Tøth er stille sovet ind d. 30. april. I den forbindelse bringer vi her en artikel fra Klods Hans nr. 2-2015, skrevet af Vagn Plenge, som også er tidligere formand for Selskabet.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Artikel om Jan Tøth

Besøg fra Iran

Lis Andersen, formand for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, fortæller her om resultatet af flere års forarbejde for at få to iranske illustratorer til Danmark:

Sidst i marts havde vi de iranske illustratorer, Hoda Hadadi og Ali Boozari, på besøg igen. Her en workshop med en klasse fra Rådmandsgades skole. Der arbejdes med linoleumstryk og silkecollage, og det var Osramhuset der inviterede. Shekufe Tadayoni Heiberg havde oversat og læste Hodas historie om havfruen og rejen højt.

Og her er vi på Billedskolen i Tvillingehallen på Vesterbro. De er ret prof! Her blev Hodas historie om bjerget der fik lyst til at flytte sig – og gjorde det – læst højt.

… og så nåede vi også et spændende seminar på Davids Samling. Vi nåede en tur til Louisiana hvor vi kiggede på arkitektur og krammede træer. Vi mødte nye mennesker og vi lagde nye planer.

Om lidt returnerer vi udstillingen Nye billeder fra Iran, efter den har vandret 2½ år  i Danmark og nabolande og givet anledning til to besøg fra Iran. Øbro Fri Skole, Osramhuset og Rådmandsgades skole samt Billedskolen i Tvillingehallen har nydt godt af Hoda og Ali. Skatkammeret Davids Samling har været en fantastisk oplevelse, også for vores gæster! Og Selskabet for Børnelitteratur,IBBY, Danmark, har venner i Iran som vi satser på at se igen!

 

Udgivet i Arrangementer | Kommentarer lukket til Besøg fra Iran

ICBD 2017

Hvert år på H.C. Andersens fødselsdag 2. april markerer IBBY International Children’s Book Day (ICBD) over hele verden.

Her er et par flotte billeder fra Frederiksberg Bibliotek, som bl.a. har trykt den plakat, de har fået tilsendt som pdf  af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Klik på billederne for at gøre dem større.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til ICBD 2017

Møde i den nye bestyrelse

Lis Andersen og de tre søjlerI går holdt vi møde i den nye bestyrelse.

Formand Lis Andersen fortæller her om en af de tre søjler, som IBBY hviler på. Mødet foregik i det lille baglokale til Børnenes Boghandel, så vi var omgivet af god børnelitteratur. Hanne Frederiksen, som er Selskabets bogholder, deltog også.

De tre søjler er:

  1. Det danske arbejde
    Den del af arbejdet er mest synlig for medlemmerne. Det er bl.a. vores “flagskib”, statusseminariet. Det er også medlemsbladet Klods Hans, sociale medier og cafemøderne.
  2. Det internationale arbejde
    Vi er en del af det internationale IBBY og har derigennem et privilegium og en forpligtelse til at indstille forfattere, illustratorer, oversætter og værker til en lang række internationale priser.
  3. Det administrative arbejde
    Som enhver anden forening har vi regnskab, medlemspleje osv.

Vi vil gerne arbejde på at gøre især anden søjle mere synlig. Mange ved slet ikke, at de gennem deres medlemsskab af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark støtter et vigtigt arbejde, som giver priser og anerkendelse til dansk børnelitteratur i hele verden. Desuden kan en nominering eller endda en pris være en trædesten til udgivelse i et andet land eller bane vejen til et fondslegat til bidragsyderen.

Udgivet i Mødereferater | Kommentarer lukket til Møde i den nye bestyrelse

Vagn Plenges takketale

Vagn PlengeTak for tilliden og samarbejdet

Mit engagement i IBBY begyndte i 1984, da jeg for første gang deltog i en IBBY kongres. Temaet var nemlig udgivelse af børnebøger i udviklingslandene, som det hed dengang for over 30 år siden. Det interesserede mig fordi jeg var begyndt at udgive fortællinger fra de lande i 1976, især bøger for børn – ikke kun i Danmark, men siden 1980 også i Sverige og Norge.

Det var sådan en god oplevelse at møde mennesker fra hele verden under kongressen, at jeg har deltaget i alle kongresser lige siden. I det hele taget synes jeg at IBBY er et formidabelt netværk af mennesker med interesse for børnelitteratur, uanset deres profession. Det samme gælder vores hjemlige IBBY, Selskabet for Børnelitteratur. Vi skal dog frem til ca. 1989 – jeg husker ikke året helt præcist – førend jeg stillede op til bestyrelsen her, ikke fordi jeg kendte meget til den danske børnelitteratur, men fordi jeg gerne ville udvide horisonten til den indsats medlemmer af IBBY-familien gør rundt om i verden for at børn overhovedet kan få adgang til børnebøger og mulighed for at læse. Børnenes Inter­nationale Bogdag – som vi nu også har markeret efter mange år uden nogen aktivitet – er blot et af mange elementer i det arbejde, om end man i mange lande gør utroligt meget ud af den.

Den mest imponerende indsats gøres for børn der er ramt af krige, konflikter og natur­katastrofer; det er et arbejde jeg gerne ser at vi formidler støtte til. I årene 2002 til 2006 havde jeg den store oplevelse at være medlem af IBBY’s internationale styrelse – et af de mest aktive medlemmer, tør jeg godt sige; bl.a. fik tsunamien i Sydøstasien mig til at foreslå en indsamling af penge til at købe bøger for til de ramte børn … og andre aktiviteter af den slags der nu kaldes biblioterapi. Indsamlingen udviklede sig til fonden Children in Crisis, som har fået en umådelig betydning.

Formentlig pga. min internationale erfaring og netværk blev jeg bedt om at lede arbejdet med at arrangere IBBY’s kongres i København i 2008 – et arbejde som henved 20 frivillige deltog i med stor ildhu. I 2013 måtte Selskabets formand, Hans Hansen, efterlyse nye medlemmer til besty­relsen på selve generalforsamlingen; det fik Lis og mig til at melde os. Om sommeren blev både Hans og næstformanden, Kirsten Bystrup, så alvorligt syge at de måtte trække sig.

De bad mig om at træde til som fungerende formand, med henvisning til min mangeårige erfaring med IBBY-arbejde. Jeg tøvede fordi jeg syntes at mit kend­skab til den danske børnelitteratur og dens verden stadig ikke var stort nok. Men da jeg endelig havde givet efter, kastede jeg mig over arbejdet med liv og sjæl; når jeg har påtaget mig noget, vil jeg gøre mit bedste. Desuden mener jeg at man har påtaget sig et særligt ansvar, når man er valgt som formand direkte af medlemmerne.

Jeg bad Eline træde ind i bestyrelsen, og både hun og Lis er heldigvis stadig med og særdeles engagerede. Siden har flere andre meldt sig under fanen, og også de har medvirket aktivt med deres indsigt og entusiasme, så jeg tør sige at vi fik bragt Selskabet ud af dets tornerosesøvn og op på det aktivitetsniveau og medlemstal som det nu kan bryste sig af. Men dermed er ideerne og ambitionerne ikke udtømt; dog afhænger deres realisering ikke kun af de økono­miske midler, men også, i vekslende grad, af at andre frivillige vil medvirke til gennemførelsen, sådan som det er tilfældet med statusseminaret.

Selv har jeg ikke sagt farvel til IBBY med min afgang fra formandsposten. Jeg vil være til rådighed med råd og dåd i det omfang man ønsker det … og jeg kan det i praksis. Men jeg takker af som formand. En stor tak til alle der har været med i bestyrelsen i min tid som formand og dermed bidraget til de resultater vi har nået. Jeg vil også gerne takke medlemmerne for den tillid og opbakning jeg har fået af jer. Sidst, men ikke mindst, de bedste ønsker til den nye bestyrelse med jeres vigtige arbejde…

Vagn Plenge

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Vagn Plenges takketale

Referat af generalforsamling 16. marts 2017

Generalforsamling 2017Referat af generalforsamling i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark torsdag den 16. marts 2017 kl. 18.30 i Trykkeriet på Gyldendal

(På billedet aflægger næstformand Lis Andersen sin del af beretningen for generalforsamlingen)

Dagsorden:

  1. Valg af dirigent
  2. Bestyrelsens beretning
  3. Regnskab ved kassereren
  4. Budgetforslag ved kassereren
  5. Indkomne forslag:
    Bestyrelsen foreslår denne tilføjelse til § 3.3:”Formanden og kassereren har sammen tegningsretten for foreningen. Ved personsammenfald ligger tegningsretten hos formand/kasserer og et andet af bestyrelsen udpeget medlem.”
  6. Fastsættelse af kontingent for det kommende år.
  7. Valg af a) formand, b) bestyrelsesmedlemmer, c) revisor og revisorsuppleant
    Vagn Plenge går af som formand. Bestyrelsen foreslår Lis Andersen som ny formand.
    Bjarne W. Andresen og Kent Poulsen er på valg til bestyrelsen og genopstiller.
    Birgitta Gärtner og Martine Noring fratræder.
    Endvidere foreslår bestyrelsen Siv Frederiksen, Ellen Holmboe og Pernille Larsen.
    Gert Larsen fratræder som revisor. Bestyrelsen foreslår Stig Bergmann.
    Merete Flensted Lausten er på valg som revisorsuppleant og genopstiller.
    Andre kan melde sig som kandidat til de forskellige poster frem til og med valghandlingen.
  8. Eventuelt

Ad. 1: Formand Vagn Plenge sagde velkommen og forslog på vegne af bestyrelsen Merete Flensted Lausten som dirigent, hvilket de fremmødte deltagere godkendte. Dirigenten lagde ud med at fastslå at generalforsamlingen var lovlig indkaldt og dagsorden udsendt i tide.

Ad. 2: Bestyrelsen havde i år valgt at sætte særlig spot på en håndfuld udvalgte aktiviteter, som i særlig grad har været med til at tegne Selskabet udadtil i det forløbne år, nemlig:

  • Vores nye flagskib Statusseminaret
  • Udgivelsen af de fire årlige numre af medlemsbladet ”Klods Hans”
  • Opprioriteringen af foreningens hjemmeside og Facebook-side, herunder bl.a. muligheden for at orientere sig i ekstra-materiale i tilknytning til artikler bragt i ”Klods Hans”
  • Afholdelse af cafemøder, hvor vi i 2016 kom op på hele 3, heriblandt et i Aarhus
  • Prisindstillinger
  • Klods Hans-prisen som i 2016 gik til Merete Flensted (Betina Falsings tale fra overrækkelsen kan læses på IBBYs hjemmeside www.ibby.dk) + deling af en stand med Forlaget Hjulet på BogForum
  • Iran-udstillingen, herunder Selskabets invitation af to iranske illustratorer til Danmark, hvor de bl.a. deltog i en workshop for skolebørn
  • En stor tak til Selskabets samarbejdspartnere, som på forskellig vis bistår os i vort arbejde, ikke mindst KulturStationen Vanløse, Gyldendal, Alvilda og Børnenes Boghandel.

Bestyrelsens beretning blev godkendt og vedhæftes referatet, så den kan læses i sin samlede form.

Ad. 3: Kassereren (Vagn Plenge) gennemgik regnskabet for 2016 og fremhævede bl.a. det positive i, at der var et, om end spinkelt, overskud på 9681 kr. modsat underskuddet året før, men påpegede at dette alene skyldtes indtægterne ved afholdelsen af Selskabets første Statusseminar på Hovedbiblioteket i januar 2016. Regnskabet blev efterfølgende godkendt. Medlemmer, der ønsker at rekvirere regnskabet, kan gøre sådan ved henvendelse til ibby@ibby.dk.

Ad. 4: Kassereren gennemgik bestyrelsens budgetforslag for 2017 og hæftede sig bl.a. ved det positive i at Kulturministeriet har forhøjet deres støtte i forhold til de forgange år, ligesom indtægterne fra afholdelsen af Statusseminar nr. 2 på KulturStationen Vanløse i januar 2017 har genereret et pænt overskud på godt 75.000 kr., hvorfor Statusseminaret reelt er garant for at foreningens økonomi balancerer. Af samme grund anbefalede kassereren bestyrelsen fremover at arbejde for at få flere kollektive medlemmer, bl.a. i forlagsverdenen. Budgetforslaget blev herefter godkendt. Medlemmer der ønsker at rekvirere budgetforslaget kan gøre sådan ved henvendelse til ibby@ibby.dk.

Ad. 5: Bestyrelsens forslag til ændring af vedtægt blev godkendt.

Ad. 6: Kontingentet forblev uændret, men det blev foreslået bestyrelsen at overveje, hvorvidt det på sigt kunne være hensigtsmæssigt at foretage en forhøjelse i lyset af foreningens trængte økonomi.

Ad 7: Vagn Plenge gik af som formand. Lis Andersen tiltrådte som formand.

Bjarne W. Andresen og Kent Poulsen genopstillede og blev valgt.

Birgitta Gärtner og Martine Noring fratrådte.
Siv Frederiksen, Ellen Holmboe og Pernille Larsen blev valgt.

Gert Larsen fratrådte som revisor. Stig Bergmann blev valgt som revisor.

Merete Flensted Lausten genopstillede og blev valgt som revisorsuppleant.

Herudover blev bestyrelsen foreslået at være særligt på udkig efter at få en illustrator repræsenteret i bestyrelsen efter Martine Norings afgang.

Ad. 8: Formand Lis Andersen takkede på bestyrelsens vegne de afgående medlemmer Vagn Plenge, Martine Noring og Birgitta Gärtner for deres store og gode arbejde for Selskabet. Herefter takkede Vagn Plenge af som formand og bestyrelsesmedlem med en tale om sin tid i IBBY, som han stadig vil være en del af, bl.a. i forbindelse med sit engagement i Silent Books. Vagn Plenges tale er vedhæftet referatet.

Janne Bech og Ida Exner Efter Generalforsamlingen var der traditionen tro et inspirerende indslag, denne gang ved Janne Bech og Ida Exner (M/S Bibiana) som holdt oplæg om arbejdet med børn og illustrationskunst og viste billeder fra årets togt rundt i de danske havne samt – ikke mindst – underholdt med sømandsviser på ukulele!

Referent: Eline Mørch Jensen, bestyrelsen for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark

Udgivet i Arrangementer, Mødereferater | Kommentarer lukket til Referat af generalforsamling 16. marts 2017

Historien om en forside

Forside 1-2017Sådan ser forsiden på Klods Hans 1/2017 ud. Men hvordan har den fået den forside? Vi fik ideen til at bruge Katrine Clantes illustration, da vi så den i Den store ordsprogsbog (Gyldendal 2016). Den illustrerer ordsproget Én svale gør ingen sommer, og det passede godt til et forårsnummer.

Katrine Clante havde planer om at rette på nogle sorte streger, som irriterede hende. Små detaljer, man først ser efter udgivelsen; uanset om man er forfatter, illustrator, oversætter eller på anden måde har andel i et færdigt værk.

Katrine fortalte, at  man ofte får øje på noget, når det allerede er på tryk, og så er det godt at få en “second chance.” Det tror hun, at mange kan genkende!

Katrine lagde disse to udgaver ud til sine læsere på Facebook:

Katrine Clantes alternative forside

Katrine Clantes forsidebilleBillede 1 (tv.), billede 2 (th.)

Nogle af kommentarerne lød på, at det på billede 1 så ud, som om træet blomstrer, fordi svalen flyver forbi, og det passer ikke så godt med ordsproget. Illustrationen kom til at sige noget modsat ordsproget: at den enlige svale netop bringer sommeren med sig. Katrine skulle gøre det tydeligere, at det bare er et gardin. Det har hele tiden har været Katrines ide, at det er et gardin.

Billede 1 blev set som mere dynamisk, mens billede 2 var mere “tamt”. På billede 2 så én læser et gardin, som trækkes hen over vinteren. En anden mente, at farverne skabte en større helhed på billede 2.

Med de kommentarer gik Katrine Clante til tegnebrættet igen og skabte to helt nye billeder. Hun prøvede så at tydeliggøre gardinet ved at lave et klassisk stiliseret tekstilmønster, og hun gjorde gardinet kort og utilstrækkeligt. Foroven lavede hun gardinstropper.

Katrine Clantes alternativ efter Facebook-kommentarerKatrine Clantes blå alternativ efter Facebook-kommentarerBillede 3 (tv.), billede 4 (th.)

Grenene er trukket op med sort både til venstre og til højre. Den kornblomst-blå udgave (billede 3) sagde pludselig “dansk sommer” til Katrine, selv om det er en såkaldt kold farve.

Tilbage på Facebook blev billede 4 kaldt den smukkeste, og en læser kom næsten til at tænke på ordsproget uden den ledsagende tekst!

I redaktionen var vi uenige om, hvilken udgave vi foretrak. Vi landede på den oprindelige udgave fra bogen, hvor den tager sig sådan ud:En svale gør ingen sommer i Den store ordsprogsbog

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Historien om en forside

Femten punkter til analyse af billedbogen

En fanfar för bilderbokenAf Maria Laukka
Illustration: Øyvind Torseter
Oversat fra svensk af Vibeke Bruun Arildsen

I november 2011 holdt den finske billedbogsforsker Maria Laukka et foredrag på seminaret ”Krise i det nordiske billedbogslandskab?”, som var arrangeret af Nordiska Akvarellmuseet i samarbejde med Konstfack i Stockholm. For lidt over hundred studerende og professionelle billedbogsskabere navngav Maria Laukka de femten punkter, som hun anså, at hver billedbogsanalyse bør forholde sig til. Hendes koncise og strukturerede gennemgang vakte stort gensvar. De efterfølgende diskussioner blev starten på det projekt, der førte frem til bogen En fanfar för bilderboken! Her gengives foredragets femten punkter i kort format.

1. Anskuelighed, gestaltning

Hos barnet udvikles det visuelle sprog hånd i hånd med det verbale, men det virker, som om billedet, dansen og musikken kommer først, inden ordene tager magten. Imens sproget udvikles, har barnet lyst til at synge, danse og lege med remser. Barnet er æstetisk orienteret og er en følsom medspiller, når det gælder billeder og musik.

Det virker, som om barnet er født med symbolfunktionen. Det kan vise livlig interesse for at imitere og genkende bogens figurer, selv når de er stærkt forenklede og stiliserede helt til det abstrakte. Bare en svag antydning eller en ufuldstændig figur vækker interesse. En lignende interesse vækker realistiske billeder med mange detaljer som regel også. Barnet godtager også umiddelbart elementer, som er fremmede og ukendte i dets hverdag, som f.eks. den store bjørn, den listige ræv eller til og med fantasifigurer; som om barnet havde mødt dem i sit tidligere liv.

2. Reception

På det udviklingstrin, hvor barnet lærer at tale, har den voksne en mulighed for at få information om barnets oplevelser. Når man læser med barnet eller lader det ”læse”, får den voksne noget værdifuldt at vide om den tidlige æstetiske iagttagelse.

Ordenes magt bliver nemt en overmagt, der tramper hen over barnets personlige erfaring. De voksne bestemmer, og barnet skal underordne sig. Et barn imiterer ivrigt den voksne, men får mange gange ikke spillet en tilstrækkelig aktiv rolle i dialogen mellem dem.

Et barn identificerer sig stærkt med nogle få billeder. Et lille billede af en grædende fugl får den etårige til højlydt at imitere den ulykkelige. Den grædende baby på bogens billeder får barnet til at vise empatisk medfølelse, imens bogens grinende baby vækker strålende glæde. Barnet indlever sig så stærkt, at den voksne kan blive forskrækket. Det animerede forhold til billedet er åbenbart og fortsætter i nogen grad helt til voksenalderen. ”Det her er ikke en kat, det er et billede,” siger den fireårige med en vis usikkerhed i stemmen.

Det er ikke ualmindeligt, at barnet overmaler billedet af troldens ansigt med farve.

Opdragelse og undervisning burde være fintfølende mod barnets karakteristiske udvikling. Selv en billedbog kan behandle barnet myndigt eller manipulerende.

3. Logik

Et slags kendetegn for billedbogen er, at den nogle gange skaber sit indre univers ud fra få elementer, nogle gange med en masse detaljer og begivenheder. En bog med enkle elementer kan af en voksen opfattes som fattig, men for et barn kan den være et trygt sted, hvor man gerne kommer igen, eller en ven, man gerne er sammen med. Der findes ikke nogen opskrift for, hvordan man skaber en god logik i billedbogen. Den kan indeholde overnaturlige eller absurde elementer, som i bogens virkelighed er helt naturlige. Men hvis den indre logik i billedbogen brister, føler barnet sig urolig og usikker.

Barnets logik afviger fra den voksnes logik. Barnets overraskende konklusioner tolkes ofte som misforståelser af den voksne, der ikke kan ændre sin egen tænkning. Man kender ikke en billedbog for børn, før man har hørt eller set barnets reaktioner.

4. Tradition

Billedbogens lange tradition er måske det sværeste og det mest uomgængelige, når man skal analysere en billedbog. Traditionen er selvfølgelig en anledning til at lave nye bøger: de er altid blevet brugt til at indvie barnet i kulturen. Bedsteforældre, lærere og opdragere er dog for det meste konservative. For dem er billedbogen sjældent en legeplads for nye tanker eller moderne kunst, men en formidler, der fører traditionen videre. Fornyelsen går forsigtigt og langsomt. Den emotionelle forbindelse med barndommens bøger hos de voksne opretholder konservatismen.

De unge illustratorer prøver ofte at sætte spørgsmålstegn ved traditionen, men kan møde fordomme og konforme krav fra både forlæggere og publikum. Billedbøgernes udseende og udtryk er en del af sin tid, illustratoren er inspireret af billedkunsten og den visuelle kulturs udvikling, men parallelt findes altid billedbogens tradition. Den kan både være en bremse og en inspiration. Billedbøgerne fra ens egen barndom citeres, ofte parodisk eller ironisk. Retro-boomet i dagens billedbøger viser et sentimentalt forhold til barndomsminderne hos en generation af tegnere.

5. Stil

Nogle gange styrer teksten direkte valget af stilen i billedbogen. I hvilken tid eller sted udspiller bogen sig? Ofte står illustratoren alligevel foran et valg med uendelige muligheder. Tekstens temperament kan påvirke stilen: Skal den være ekspressionistisk, overdreven med stærke følelser, eller impressionistisk, mild og pastelfarvet? Eller symbolsk forenklet og antydende? Eller realistisk med naivistiske træk? I både analyse og tilblivelsesprocessen er det vigtige at blive bevidst om alternativerne – hvilke andre muligheder ville den givne tekst tillade?

Af alle stilarter er realismen den sværeste. Den står sig sjældent over tid. Hvis man laver en realistisk pegebog for småbørn, er den efter nogle år gammeldags. Den stiliserede bog kan overbevise med sin egen virkelighed, hvor det væsentlige udvælges fra helheden. Nogle illustratorer brillerer med deres kunsthistoriske viden, de vandrer frit i stilhistorien og lader måske Tornerose bo i et slot i gotisk stil. Men at illustrere et gammelt eventyr i nutidig stil og miljø er en anden klassisk løsning. En voksen kan ikke se en illustration uden at lave associationer og koblinger til andre billeder. Ofte er den stærkeste oplevelse den første. Man bliver til og med partisk. Den version, man så som barn, er absolut den bedste!

6. Farver og valør

Farven er det mest emotionelle element i et menneskes liv. En kunstner anvender ofte farven spontant uden at tænke på dens kulturelle eller symbolske tilknytning, men koloritten i en billedbog er en stærk aktør, som dominerer stemningen og bogstavligt talt farver det emotionelle klima.

Valør er at justere stemningen lysere eller mørkere. En dygtig illustrator kan regulere bogens rytme med små ændringer i opslagenes valør. At arbejde i sort-hvid har sin egen værdi, der lader linjen vise sin elegance, måske holder den følelserne i ro og giver et behageligt, intimt indtryk i sin dialog med læseren.

7. Bogens format, dens materielle egenskaber

Så længe vi har papirbøger, kan vi nyde bogen som en genstand, som er behagelig let eller besværlig at håndtere. Sjældent, hvis nogensinde, retter en billedbogsanalyse opmærksomheden mod bogens fysiske egenskaber, men læseoplevelsen er forbundet med det materielle. Bogen lugter, den er stor eller lille, smal eller bred, den er velkendt at røre ved for bogens ejere, der slæber rundt på den, smager og sover med den.

Bogens form har for længst stabiliseret sig til et samlet bundt af blade, som kan bladres. Grundformen kan også forvandles til et tredimensionalt legetøj med låger, huller og åbninger, hemmeligheder og overraskelser.

8. Tid

Tiden kan være en dag, fra morgen, hvor handlingen begynder, til aftenen, hvor man går i seng. Men tiden kan også ekspandere i løbet af en dag eller et døgn. Man kan lave en fantasirejse, som i virkeligheden ville tage uger og måneder. I billedbøgerne laver børn fantasirejser i deres lege om dagen og i deres drømme om natten. Traditionelt finder de sig selv i deres egen seng i børneværelset ved bogens slutning. Man plejer at lade det være åbent, om rejserne har været virkelig eller fantaserede eller drømte. Det må læseren tænke over.

En billedbog ligner et skuespil, hvor man kan forrykke tiden ved at udforme personer og indretning, så de svarer til den gældende epokes tid. Forandringerne i miljøet kan f.eks. skildres konkret, ved at man laver en fantasirejse over hundred år. En moderne billedbog, som reflekterer livet i dag, bliver efter noget tid til en bog fra i går, det forgangne. Så kan den have en funktion som fænomen af sin tid. Vil vi forstå, ser vi bagud og fremad, for at prøve at forstå, hvordan billedbogen orienterer sig i tiden. En billedbog bliver yderst sjældent tidløs, en evergreen.

9. Rum

bevæge sig i billedbogens rum har at gøre med den billedrytme, som opstår, når vi vender bogens blade. Rummet kan være alt fra det mikroskopiske til det uendelige. Det kan få læseren til at føle sig svimmel eller klaustrofobisk, men også fri eller tryg.

I billedbogsanalysen må vi notere bogens billedrytme og lægge mærke til illustratorens løsninger indenfor rummets grænser og det valgte perspektiv: Hvordan ændres det og hvorfor, hvilken rytme opstår der? Nogle gange kan rummet i billedbogen være bevidst asketisk, måske bare antydningen af en væg, gulv eller dør. Rummet fungerer som en rolig baggrund til hændelserne, som man så koncentrerer sig om. Eller rummet kan være kalejdoskopisk rigt varieret. I en billedbog kan man skifte scene lige så tit, som man vender et blad, bare man holder stilen. Rummet i bogen skal passe sammen med den mentale stemning i teksten: absurd nonsens, glad, sorgløs, beklemt, vemodig, romantisk, kold, falsk, smuk …

10. Typografi, layout

Selve tekstens placering er en del af rumopfattelsen i bogen. Teksten er en komponent i bogens layout og et vigtigt element i kompositionen. Den udvalgte typografi skal passe sammen med billedbogens stil. Man skal lege med typografien, men dens klarhed må bevares.

11. Det ægte, det lånte

Når vi analyserer en billebog, må vi kunne se, om den er original, nyskabende, eller om den følger traditionen. Hvor kommer indtrykkene fra, hvad har man lånt? En god billedskaber viser åbent sin gæld til forgængerne. Et billedcitat kan i bedste fald være udsøgt og berettiget. Men af hvilke komponenter er billederne sammensatte? Er de håndlavede eller lånte, kopierede, udklippede, påklistrede? Hvordan fungerer de i bogen? Den store mængde billedbøger, der masseproduceres for et internationalt kommercielt marked, har også sine referencer, men desværre analyseres de sjældent.

12. Gestalter, personer, barnet

Hvordan formgiver man et barn? Det er et af børnebilledbogens kernespørgsmål. Er bogens barn en repræsentant for alle børn, et unikt individ, et forbillede for læserne eller en sjov eller grotesk figur? Ofte bliver løsningen som en Steiner-dukke: billedskaberen vil lade barnet fremstå ret ubestemmeligt, for at give det læsende barn mulighed for at identificere sig. Men ofte er de mest personlige og unikke individer i historiens billedbøger blevet de mest elskede. Hvordan udtrykkes relationen mellem barn og voksen i bogen? Størrelsesforholdet mellem dem? Relationen kan analyseres, selvom de voksne glimrer ved deres fravær, eller hvis billederne bare viser den nedre del af dem. Eller hvis de har gennemgået en metamorfose.

13. Tekst/billede

Er billederne dominerende eller underordnede i forhold til teksten? Er der en kontakt, en samtale mellem tekst og billede? Måske en udfordrende konflikt eller et dramatisk skænderi? Umage par? Eller er tekst og billede fintfølende overfor hinanden?

I bedste fald lever tekst og billede i en symbiose. I værste fald er de helt fremmede overfor hinanden, men tvunget til at leve i samme indbinding.

14. Den tomme plads

Bogen kan have en egenskab, som de ovennævnte punkter ikke indbefatter. Noget fremmed? Noget yderst personligt? Eller noget helt almindeligt, som tiltaler?

15. Det sidste spørgsmål

 

Man udgiver en mængde billedbøger i Norden. Der er en overflod, som burde analyseres kritisk. Man kan begynde med at spørge til hver enkelt bog: “HVORFOR ER DEN HER BOG BLEVET TRYKT?”

Udgivet i Medlemsbladet Klods Hans | Kommentarer lukket til Femten punkter til analyse af billedbogen

Kom til generalforsamling på torsdag!

Torsdag d. 16. marts holder vi generaleforsamling i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark.

Læs beretningen her.

Læs mødeindkaldelsen her.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Kom til generalforsamling på torsdag!

Forslag til vedtægtsændring

ParagrafForslag til vedtægtsændring

Bestyrelsen foreslår en tilføjelse til § 3:

”Formanden og kassereren har sammen tegningsretten for foreningen. Ved personsammenfald ligger tegningsretten hos formand/kasserer og et andet af bestyrelsen udpeget medlem.”

Begrundelse:

Det er uhensigtsmæssigt, at alle bestyrelsesmedlemmer skal skrive under, når vi f.eks. skal lave ændringer på bankkontoen. Ved at definere tegningsretten kan bestyrelsesbeslutninger hurtigere og nemmere effektueres.

Mød op på generalforsamlingen. Læs mere her.

Læs alle vedtægterne her.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Forslag til vedtægtsændring