Klods Hans prisen 2014

Den 8. november blev  Klods Hans Prisen uddelt.

Prisen går som bekendt til en person der har gjort en særlig indsats for formidling af børnelitteratur.

Selskabets bestyrelse valgte i 2014 Rachel Röst, stifter og leder af Læs for Livet, til at modtage årets pris.

Rachel Röst etablerede Læs for Livet i sommeren 2012, et projekt der går ud på at indsamle bøger og indrette små biblioteker på institutioner hvor der bor udsatte børn og unge. Rachel har et kontor og boglager på Østerbro i København, hvor hun arbejder omgivet af bogstakke og fyldte reoler. I begyndelsen handlede projektet mest om at skaffe bøger og sørge for at de små biblioteker på 200-600 titler blev sammensat, så titlerne matchede aldersgrupperne på institutionerne. I en artikel i Klods Hans 2014:2 fortæller hun hvordan hendes arbejdsrum blev udvidet efterhånden som hun besøgte institutionerne og hendes idé mødte virkeligheden: For at børnene kunne få fri adgang til bøgerne, måtte hun blande sig i institutionernes indretning og stille krav om at bøgerne blev flyttet ind i dagligstuerne, låst ud af skabene, og at der blev skabt små læsekroge. Tilbagemeldingen var overvældende positiv. Se også www.rachelrost.dk

Prisen er en original tegning af illustratoren Tea Bendix.

 

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.