Mindeord om Aase Dilling Bredsdorff 1919-2017

Omkring årtusindskiftet kunne man på seminarer afholdt af Center for Børnelitteratur indimellem møde en ældre dame, der udstrålede en naturlig myndighed. Det var Aase Bredsdorff, der efter en lang karriere i børnebogens og biblioteksvæsnets tjeneste ikke havde mistet sin interesse for området, og som derfor gerne brugte en lørdag på at lære nyt. Denne vedholdende nysgerrighed er ikke det eneste ved Aase Bredsdorffs biografi, der indgyder respekt.

Af Nina Christensen, Center for Børns Litteratur og Medier

Artiklen har været bragt i Klods Hans. Støt børnelitteraturen og modtag kvartalsbladet ved at melde dig ind i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Læs artiklen i sit oprindelige layout i pdf.

Interesserer man sig for børnelitteraturens historie, dukker Aase Bredsdorffs navn uophørligt frem i kilderne fra 1950’erne og frem. Mængden af debatindlæg, læserbreve, artikler, foredrag og pristaler viser en nutidig læser, hvor central en person hun var for børnebogen og udviklingen af børnebiblioteker. Vejen til denne position var en ret stejl karrierekurve: Som nyuddannet bibliotekar fik hun i 1944 sin første ansættelse og blev engageret i arbejdet med at styrke udviklingen og etableringen af børnebiblioteker. Endnu før hun fyldte 30, blev hun i 1948 udnævnt til souschef ved Københavns Kommunes Biblioteker. Da der i efterkrigstiden kom politisk fokus på kvaliteten af dansk børnelitteratur – dels fordi man frygtede dårlig indflydelse fra import af amerikanske udgivelser, dels fordi særligt produktion af billedbøger skabt af danske illustratorer var meget lav i efterkrigstiden – kom Aase Bredsdorff til at spille en stor rolle. Én politisk reaktion var etableringen af Kulturministeriets Børnebogspris, og Aase Bredsdorff fik sæde i det udvalg, der første gang uddelte prisen til Egon Mathiesen i 1954. Et andet politisk initiativ var nedsættelsen af et tværfagligt udvalg, der kom til at gå under navnet ”Det kulørte udvalg”, hvor Aase Bredsdorff repræsenterede børnebibliotekarerne. Et markant resultat af udvalgets arbejde var, at man igangsatte såkaldte børnebogskampagner til fremme for den gode børnelitteratur. Ikke overraskende blev Aase Bredsdorff en central person, først som menigt medlem i udvalget for Børnebogsugerne og i 1966 og 1971 som formand.

Med sit meget store engagement og sit organisatoriske talent drev Aase Bredsdorff børnebogspolitik. Fra 1957 og til 1981 var hun ansat først som konsulent og fra 1965 som biblioteksinspektør ved Statens Bibliotekstilsyn, og hendes efterhånden mange forskellige kasketter ledte da også i 1960’erne til kritik. Selv om det blev hævdet, at det var (for) snæver en kreds, der beskæftigede sig med børnelitteratur, er det set i bakspejlet bemærkelsesværdigt, hvor megen offentlig debat, der var om børnelitteratur i 1950’erne og 1960’erne, og hvor aktive formidlere, særligt lærere og bibliotekarer, var i diskussionerne.

Aase Bredsdorff delte gerne ud af sin viden som underviser og formidler. Frem til 1981 underviste hun i børnebøger og børnebiblioteker på Danmarks Biblioteksskole og skrev en lang række artikler om børnelitteratur. En bibliografi over hendes produktion i perioden 1948-1980 i bogen Børn, bøger, biblioteker. En hilsen til Aase Bredsdorff (1981) opregner 86 artikler, hvortil kommer en lang række anmeldelser i Bogens Verden, fx 41 anmeldelser af børnebøger i 1961. Titlerne på hendes artikler afspejler bl.a. kontinuerlige overvejelser over, hvad kvalitet er inden for børnelitteratur, et fokus på samarbejdet mellem skole- og børnebiblioteker, samt en stærk interesse for at børn i hele Danmark og hele verden skulle have adgang til bøger!

Det er derfor ikke overraskende, at Aase Bredsdorff spillede en væsentlig rolle for IBBY Danmark, Selskabet for Børnelitteratur. Under Besættelsen var hun involveret i modstandsbevægelsen som medlem af Frit Danmarks bibliotekargruppe, og i efterkrigstiden blev arbejdet med børnebøger og børnebiblioteker forbundet til ønsket om at skabe en mere fredelig og demokratisk verden. På Det Kongelige Biblioteks læsesal kan man i foreningens arkiver følge korrespondancen omkring IBBY Danmarks oprettelse i 1964, og Aase Bredsdorff sad som formand i perioden 1969-1972 og var i samme periode medlem af juryen for H.C. Andersen-prisen. I arkivkasserne ligger også fotodokumentation for de udstillinger af dansk børnelitteratur, hun var med til at etablere og vedligeholde i IBBY-regi.

Lægger man dertil, at Aase Bredsdorff var særdeles aktiv på børnebogsområdet i International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) tegner der sig billedet af en kvinde, der i høj grad havde ønske om, vilje til, mulighed for og ikke mindst evne til at præge, forandre og forbedre forholdene inden for det område, der havde hendes store interesse. At hun blev ved med at være opmærksom på alles ret til adgang til bøger afspejles af titlen på en af hendes sidste artikler: ”Indvandrerbørns biblioteksbetjening” (1980).

Da Aase Bredsdorff holdt tale for Egon Mathiesen ved uddelingen af Kulturministeriets Børnebogspris i 1954 sagde hun, at hans bøger kunne give børn gode eksempler, der kunne få dem til at lytte og forstå. Aase Bredsdorffs store og vedholdende engagement i børns bøger og adgang til litteratur er i sig selv et eksempel til efterfølgelse.

Litteratur:

Aase Bredsdorff: ”Egon Mathiesen”. I Børn og Bøger, nr. 3-4, 1954, s. 29-30

Anna Johansen: ”Aase Bredsdorff. En biografi.” I Inge Cramer (red.): Børn, bøger biblioteker. En hilsen til Aase Bredsdorff, 1981, s. 11-27

Mette Winge: ”Aase Dilling Bredsdorff”, i Dansk kvindebiografisk leksikon, http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/237/origin/170/

Dette indlæg blev udgivet i Medlemsbladet Klods Hans. Bogmærk permalinket.