Motivering af Nadia Mansour

Betina Falsing har skrevet den tale, hun holdt for Nadia Mansour, som modtog Klods Hans-prisen 2020.

Fra venstre: Kasper Købke (som har illustreret årets pris), Jesper Kirkegaard (som fortalte eventyret om Klods Hans), Nadia Mansour (prismodtager) og Betina Falsing (konferencier og taleskriver).

Alle mennesker har behov for at blive set og hørt. At deltage i fortællinger og stå på scenen i livets skuespil. At være optrædende, have en rolle med tale, gestik og mimik. Livets skuespil er en kæmpe opsætning, for livet er ikke ensidigt, men alsidig og nuanceret. Det kræver mange roller, mange optrædende at fremføre livet, som det i virkeligheden udspiller sig lige for næsen af os alle. Hver en rolle er vigtig. Ja, netop rollebesætningen er den vigtigste komponent i lige denne fortælling. Livet. Her skal ingen ned på tilskuerrækkerne. Alle skal mærke varmen fra scenelyset og lykken ved at høre til. Være kulturelle medspillere. På den måde skriver vi den nationale selvfortælling.

Nadia Mansour har den indsigt. Med en forkærlighed for de islandske sagaer og de historiske kilder, som de udmærker sig ved at være, ved hun, at samfundet er dynamisk, at tiderne skifter. Hun ved noget om fortællinger, og hun ser, at karaktererne i livets fortælling ændrer sig.

Ph.d.-afhandlingen Multikulturel litteratur i danskfaget har en mission, som den fuldfører, så den fremstår som et flot akademisk nedslag og skaber af ny viden i et særligt felt. Derudover formidler den sit stof uden blokerende faglig arrogance og leverer en guide til praksis. Forskningen bliver i den forstand ikke blot akademiske konstateringer, men fungerer som manual til umiddelbar brug.

Litteraturen kan være det spejl, det litterære møde, hvor du møder dig selv. Hvor du skaber selverkendelse og danner din kulturelle identitet. En livslang proces, som er fælles for alle mennesker, hvor fiktionen kan ledsage dig og via et metalag kan hjælpe dig med de dejlige men også svære valg, du støder på i livet, som former dig som menneske.

Nadia Mansour taler i sin afhandling for, at også børn og unge med minoritetsbaggrund skal opleve repræsentationer af egne kulturelle erfaringer i børne- og ungdomslitteraturen.

“Kend dig selv”, sagde Sokrates. “Kend dig selv”, sagde Grundtvig. I en tale på Marielyst højskole den 4. november 1862 tog Grundtvig afstand til tvangsmæssig udenadslære og fremhævede, at det må være skolens fornemmeste opgave at bistå eleverne i den livslange proces det er at lære sig selv at kende.

Han sagde: “faae at vide, baade hvad Menneske-Livet duer til, og hvordan de [eleverne] bedst kan bruge den Lodd og Deel, de har i Menneske-Livet, til Gavn og Glæde baade for dem selv og for hverandre”. Det kræver tekster, kulturelle artefakter, hvor vi genkender os selv. Det ved Nadia Mansour, og det forklarer hun på fornemmeste vis i sin ph.d., så det giver mening for de personer i skoleverden, som skal arbejde med fiktive tekster sammen med eleverne. “Minoritetselever anerkendes i deres identitetsudvikling gennem positive spejlinger af deres baggrunde.”

Men Nadia Mansours forskning fortæller os også, at det ikke er nok at møde os selv. Gennem litterære møder og for os fremmederfaringer, dannes vi og udvikles vi som mennesker. Litteraturen har et dannelsespotentiale og kan tilbyde tekster, der spejler mennesker og også samfund på sådan vis, at læseren møder andre perspektiver på livet. Derfor er det ikke blot vigtig at møde dig selv, men også andre. Konkret viser Nadias empiri, at mødet med og snakken om multikulturelle tekster i undervisningen kan nedbryde fordomme og invitere til samtale omkring forskellige kulturelle erfaringer. “Alle elever skal klargøres til at leve i et flerkulturelt samfund med større diversitet.”

Vi har behov for at blive set, ikke peget på eller værst peget ad. Ph.d.en forsyner os med en definition af begrebet multikulturel litteratur. Teksterne skal nemlig ikke resultere i stigmatisering men skal “synliggøre minoriteter i samfundet og give stemmer til litterært marginaliserede grupper.”Det sætter krav til teksternes æstetiske udtryk og formsprog, og ph.dk.en tilvejebringer viden om tekster og disses anvendelighed i klasserummet. Ord og udtryk som machallah og habibi indskriver sig i værket Haram af Kristina Aamand. Denne sprogbrug fusionerer med værkets øvrige virkemidler, som er litterært bevidste, og et vigtigt værktøj i ph.d.ens empiri.

Afhandlingen supplerer dansklærere med en indsigt i forskellige didaktiske spørgestrategier, som er fornemme indgange til at arbejde med – og åbne – litteraturen. Indgange og ideer har professionelle også brug for.

Afhandlingen har medført en diskursiv bevidsthed, som sætter professionelle i stand til at forstå og begrebsliggøre egne handlinger i klasserummet. Begrunde og forklare. Dermed legitimerer den brugen af multikulturel litteratur i undervisningen og kan fjerne en eventuel berøringsangst.

Nadia Mansour skal modtage Klods Hans-prisen 2020 for ph.d.en Multikulturel litteratur i danskfaget.

Hun har tændt scenelyset, som oplyser en scenografi, der kan rumme livets fortælling, som inkluderer alle små nuancer og sammen skaber den samlede nationale selvfortælling.

Nadia, tak for din forskning, som har kastet lys over en vigtig og nødvendig litteratur.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.