Ny sejlplan for M/S BIBIANA

M/S BibianaM/S BIBIANA kan nu tilbyde 3D-tegning i deres nye virtual reality-studie.

I løbet af det kommende år lægger skibet til i 11 danske havne, hvor man kan se den store udstilling af illustrationer fra hele verdens børnelitteratur.

Sejlplanen for 2016 er:

  • 15.-21.8 Aalborg
  • 22.-24.8 Thisted
  • 25.-27.8 Nykøbing Mors
  • 28.8-2.9 Hirtshals
  • 3.-6.9 Skagen
  • 7.-9.9 Sæby
  • 10.-13.9 Hals
  • 14-17.9 Løgstør
  • 18.-21.9 Hadsund
  • 22.-25.9 Hobro
  • 26.9-1.10 Aalborg

Hvis du ikke ved, hvad M/S BIBIANA er (eller bare vil følge med i det nyeste) så læs beskrivelsen under billedet, som vi har fået af M/S BIBIANA:M/S Bibiana i Aarhus Havn

M/S BIBIANA – Danmarks Første Kunstskib for Børn – er en sejlende udstillings- og læringsplatform for børnekunst og -kultur. Projektet M/S BIBIANA er søsat af nonprofitforeningen BIBIANA Danmark med støtte fra Nordea-fonden.

Ud over at tilbyde danske børn unikke kunstoplevelser bidrager M/S BIBIANA i 2016 til at Danmarks havne udvikles til nye rekreative blå områder. M/S BIBIANA sætter i år fokus på arkitektur og børnebrugerinddragelse for at skabe liv og inspiration til kultur i de danske havne. I august og september lægger vi til i 10 nordjyske havne. Med om bord er professionelle kunstnere og arkitekter til at undervise skoleklasser. M/S BIBIANA har potentiale til at være en sejlende platform, hvor børn og bygherrer sammen med kunstnere, lokale kulturaktører og frivillige gør afstanden kortest mulig mellem idé, test og resultat. Vores vision er at være ambassadør for børnenes stemme.

Når børn besøger M/S BIBIANA i 2016 arbejder de som arkitekter og benytter arkitektens arbejdsmetoder. Gennem opdagelser, undersøgelser, idéudvikling og design skaber de fantasi- fulde rum på havnen og i havet, som visualiseres via modelbyggeri og 3D tegning. M/S BIBIANA udbyder gratis undervisning til børn og unge fra 4. klasse.

Under besøget oplever børnene et M/S BIBIANAs virtual reality-studie. Her tegner børnene deres fantasi i 3D og bevæger sig rundt i deres egen arkitektur! Virtual Reality er nylig udviklet teknologi, hvor den enkeltes idéer øjeblikkeligt bliver til virkelighed, hvilket giver uanede kreative muligheder. Man bruger hele sin krop til at fremstille en tegning i rummet omkring sig. Her er det virkelig kun fantasien, der sætter grænser, og andre kan efterfølgende træde ind i børnenes arkitektur.

BIBIANA Danmark virker gennem kunstformidling, og igen i 2016 drager M/S BIBIANA på togt med skibet fuld af original illustrationskunst i verdensklasse. Værkerne får liv og fantasien får vind i sejlende, når illustrationerne præsenteres i nye rammer på skibet SAMKA. Besøgende bliver inspireret af at opleve, hvordan de forskellige illustrationskunstnere har illustreret arkitektur både over og under havets overflade: Her er børn fanget i maven på en hval, fiskeslotte, skalhuse og fladfisk, der bruges som militære bunkers. Det hele giver stof til fantasien, når der skal laves havarkitektur.

M/S BIBIANA sejlede for første gang i 2015 og havde 30.000 besøgende i 14 havne og 270 besøgende skoleklasser. I alle havnebyer efterlod M/S BIBIANA en samling grafiske særtryk, som udstilledes på lokale kulturinstitutioner og biblioteker. Dette førte til at udstillingen blev set af mere end 250.000 borgere i alle dele af Danmark.

Se mere på www.msbibiana.dk.
Ship Ohøj! Vi glæder os til at se jer om bord!

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.