Fra nostalgisk kærlighed til akademisk objektivitet

Kan man som voksen skrive et sagligt litteraturvidenskabeligt speciale om en kvindelig hovedperson, man har drømt om at være, da man var barn? Denne overvejelse måtte Camille Boelt Hindsgaul gøre sig, da hun valgte at skrive om Lene Kaaberbøls Katriona-trilogi.

 Af Camille Boel Hindsgaul. Billedmaterialet er venligst udlån af forlaget Alvilda.

Artiklen har været bragt i Klods Hans. Støt børnelitteraturen og modtag kvartalsbladet ved at melde dig ind i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Læs artiklen i sit oprindelige layout i pdf.

Fastelavn anno cirka 2005. Tolvårige Camille iført sort vest, hvid skjorte, sorte bukser og en blå kappe lavet af en gammel jakke, hvor ærmerne blev klippet af. Bag på kappen har hun selv forsøgt med blålig glimmertråd at brodere en stejlende hest. Kostumets ultimative højdepunkt holder hun mellem sine hænder: En sølvgrå kæphest med gule katteøjne, som hun fik lov at bruge sine sløjdtimer på. Hun er klædt ud som bredinari, og hun er ligeglad med, at ingen andre til fastelavnsfesten ved, hvad dét er.

Et rovdyr med katteøjne

Bredinarier stammer fra Lene Kaaberbøls Katriona-trilogi (1992-2000). De har en varieret række arbejdsopgaver i deres tjeneste for fantasy-landet Breda, men kan beskrives som en blanding af helbreder, grænsevagt, soldat, dommer og kurér. Deres vigtigste opgave er at binde landet sammen, så grænseegne og hovedstad ikke bliver fremmede for hinanden. De rider på heste, der glinser som sølv, og som reagerer voldsomt på menneskers følelser. Det er især disse heste, der tiltrækker Kaaberbøls hovedperson, Kat. I andet bind, Hermelinen, begynder hun selv at træne til at blive en del af bredinari-korpset.

En del af min dna

Jeg læste serien i 2004, og den har siddet fast i min fantasi siden. Scener fra vigtige øjeblikke, særligt i Kats uddannelse, har formet, hvordan jeg forestiller mig selv i lignende situationer. For eksempel når Kat endelig i midten af Isfuglen skal knyttes til sin første sølvhest, og det er meningen, at det skal foregå regelmæssigt over en uge med en bestemt opgave hver dag. Jeg har ofte arbejdet helt op til det yderste af mine deadlines, og det har hjulpet at tænke på Kat, som efter tre dage ikke engang har kunnet begynde den første opgave, men alligevel, gennem desperation og stædighed, til sidst når at blive knyttet til hesten.

Kvindelige krigerhelte

Fra efteråret 2016 til sommeren 2017 gik jeg på en masteruddannelse i børnelitteratur i Dublin. Da jeg i foråret skulle beslutte mig for et specialeemne, valgte jeg kvindelige krigerhelte i fantasy, med særligt fokus på Keladry fra Tamora Pierces serie De Svages Beskytter (1999-2002), som jeg for nylig havde stiftet bekendtskab med, og så Kaaberbøls Kat. De to serier er udgivet tæt på hinanden og har en del fællestræk, der gjorde det oplagt at sammenligne dem. Begge beskriver hovedpersonens uddannelse og træning, begge hovedpersoner møder kønspolitiske uretfærdigheder, og begge udvikler vigtige forhold til heste. Der er selvfølgelig også forskelle mellem serierne, for eksempel i hvor høj grad hovedpersonerne kan siges at være krigerhelte i det hele taget. Keladry træner til at blive ridder, med alt hvad det traditionelt indebærer. Men Kat vil være bredinari, hvilket som nævnt primært tjener et formål som mægler og helbreder. Bredinari-uddannelsen indeholder dog obligatorisk brydning og fægtning, og filosofien omkring sidstnævnte udgør kernen af, hvad en bredinari skal have: balance. Og Kats kampgejst er vigtig for både plottets og hendes egen udvikling. Jeg vurderede derfor, at begge karakterer er krigerhelte, på trods af seriernes forskellige vægt på og attitude til kamp, vold og krigeretik. Som åbningen har antydet, vil jeg i denne artikel fokusere på mit arbejde med Kat.

Nervepirrende genlæsning

Uanset om man gør det for studiet eller for sjov, er det altid nervepirrende at genlæse en barndomsfavorit. Hvad hvis den pludselig er kedelig? Eller problematisk? Eller dårligt skrevet? Ville min øgede kritiske opmærksomhed som 24-årig litteraturstuderende ødelægge serien for mig? Eller ville jeg, omvendt, blive forblændet af nostalgi? Svaret på begge spørgsmål er: Nej. Tværtimod. Ved at gå mere i dybden end ”bare” den gode historie, kunne jeg bedre værdsætte, hvordan og hvor godt den gode historie var konstrueret.

I Bent Rasmussens Børne- og ungdomslitteratur fra 2005 er Kaaberbøl citeret for at sige:  ”Da jeg skrev [Katriona-trilogien], syntes jeg, [Kats voldelige temperament] var en lille smule sejt. I dag er jeg glad for, at jeg lader hende kæmpe med sit temperament, og at det kan være en svaghed at være voldelig” (79). Jeg oplevede en lignende retrospektiv glæde, da jeg genlæste serien. Selvom temperamentet er en definerende del af Kats personlighed, bliver den vold, hun tyr til, aldrig glorificeret. I stedet virker temperamentet som en rød tråd gennem især de første to binds plot, karakterudvikling og verdensopbygning.

I kamp mod sit temperament

I begyndelsen af Sølvhesten er Kat i en tilstand af fangenskab, der gør hende aggressiv. Hun kommer konstant op at slås med sin stedfar, og der er ingen umiddelbar vej ud, for i Breda er det ikke velset for en kvinde at forlade sin hjemegn. Samtidig kan mænd ikke eje jord, men må som oftest vandre fra sted til sted. Ganske få sider inde i Sølvhesten møder Kat dog et alternativ til det liv, Bredas kønspolitiske regler har besluttet for hende: En kvindelig bredinari, som rider rundt i landet og stadig bliver behandlet med respekt, ankommer til Kats hjem. Bredinarien Dorissa er endda i stand til at hidse stedfaderen ned, da han er midt i at slå Kat. Kats ambition om at blive bredinari hjælper hende altså ikke kun med at bekæmpe sit temperament ved at fjerne hende fra stedfaderen, erhvervet har netop kontrol af vrede og afvigelse af vold som kerneværdi.

I kamp for balance

Dette er endnu mere tydeligt i Kats træning i Hermelinen. Både fægteundervisningen og arbejdet med sølvhestene viser lærlingene nødvendigheden af at kontrollere deres følelser og opnå en tilstand af balance. Efter en række slagsmål med de andre lærlinge bliver Kat også gjort opmærksom på, at den balance kan bruges til at undgå vold helt, ikke kun til at være en bedre fægter eller rytter. Kat bliver ved med at slås gennem hele serien, men der er en tydelig udvikling fra vold som første, eneste mulige og alt for kraftfulde reaktion, mod velovervejet, afbalanceret vold som sidste udvej. Hvis man kun ser på disse observationer, kunne det se ud som om Katriona-trilogien handler om en ung, viljestærk kvinde, der bliver tæmmet. Det ville være problematisk på sin egen måde, men det er ikke tilfældet. I senere ridetimer bliver Kat bedt om at bruge sin vilje som en spore, og første gang hun når balancetilstanden i en fægtekamp, er det gennem, ikke på trods af, hendes stædige raseri. I stedet for at få uddrevet sit temperament fuldstændigt, lærer Kat at kanalisere det produktivt, så det bliver et værktøj, hun kan bruge som helt i stedet for en forhindring.

Kønspolitik

Ved at vise nødvendigheden af, at Kat kan rejse, for at hun kan vokse som person, sættes der spørgsmålstegn ved det legitime i Bredas kønspolitiske regler, og ved kønspolitiske regler i det hele taget. En lignende effekt har det, når skurken i de to første bind, Hermelinen, tiltrækker sine mandlige tilhængere med løfter om, at under ham kan de få et hjem i stedet for at vandre fra hus til hus resten af deres liv. Idéen i sig selv modtager empati fra både fortæller og hovedperson, men der tages afstand til Hermelinens voldelige metoder. På den måde bliver Kat og Hermelinen parallelkarakterer, der viser, at både mænd og kvinder kan drage fordel af både at rejse og af at have et hjem. Dette er en inkluderende idé, der taler for en nedbrydning af barrierer i forhold til, hvad det forventes, at mennesker kan og ikke kan, må og ikke må, baseret på deres køn. Det er dog vigtigt også at observere, at ved slutningen af Isfuglen har der endnu ikke været nogen større kønspolitisk revolution i Breda, selvom Kats egne holdninger har ændret sig.

Kritiske læsere efterlyses

I tiden mellem jeg var tolv og nu, har jeg mødt masser af venner, som udmærket ved, hvad en bredinari er, og som ønskede lige så brændende som jeg at uddanne sig til én. Endnu flere har givet sig til kende, når jeg har nævnt mit specialeemne i samtaler og på de sociale medier. Men når man leder efter kritiske kilder om Katriona-trilogien, er det nemt endnu engang at tro, at jeg er den eneste i hele verden, som bekymrer mig om disse bøger. At især den akademiske verdens møde med Kat og Breda og Hermelinen og sølvhestene ligger på mine skuldre. Jeg håber, der er andre opgaver og specialer og afhandlinger derude, som bruger bøgerne, men jeg har ikke kunnet finde dem. Det har været en udmærket drivkraft til at gøre det ordentligt, så de, der læser mit speciale, kan opdage, hvor meget der er at tage fat i i Katriona-trilogien og måske selv få lyst til at læse den.

På den måde kan nostalgisk kærlighed, i stedet for at hindre den, drive ønsket om god akademisk objektivitet.

Fakta

Lene Kaaberbøls, Katriona-trilogi består af Sølvhesten, Hermelinen og Isfuglen, der udkom 1992-2000 på Klematis. Nye udgaver på Alvilda.

Camille Boelt Hindsgaul, f. 1992, er BA i engelsk og har gennemført en M.Phil. i børnelitteratur fra Trinity College i Dublin, Irland, hvor hun bor og arbejder. Har gået på Brønderslev Forfatterskole og det treårige ForfatterGrundKursus, FGK, i Esbjerg. Debuterede i 2014 med romanen QUICK food på forlaget Fuglekøjen og har bidraget til flere novelleantologier. I sin fritid fægter hun for sit universitet og har repræsenteret Irland på landsholdet for studerende i 2015.

Udgivet i Medlemsbladet Klods Hans | Kommentarer lukket til Fra nostalgisk kærlighed til akademisk objektivitet

Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, er kommet på Det Kongelige

IBBYs arkivalier er nu blevet indleveret på Det Kongelige Bibliotek, hvor de er vurderet bevaringsværdige og placeres i bibliotekets Håndskriftsamling. Den tidligere formand, Kirsten Waneck (86 – 89), har i første omgang påtaget sig det store arbejde at sortere materiale fra perioden 1964-1980.

For interesserede kan det oplyses, at man på hjemmesiden www.kb.dk, under menupunktet REX, kan indtaste Arkiv vedr. Selskabet for Børnelitteratur (Den danske sektion af IBBY) i søgefeltet. Her er det muligt at bestille arkivkasser til gennemsyn på læsesal. Bestyrelsen i IBBY afleverede i september materiale fra perioden 2000-2010 i Diamantens forhal. Det materiale vil også blive tilgængeligt på læsesal, når det er blevet registreret.

Efterlysning: Arkivmateriale fra 1980-1990 savnes

I IBBY er vi interesseret i at høre, om nogen skulle ligge inde med arkivmateriale fra selskabet. Materialet fra 1980-1990 er gået tabt i forbindelse med Skovlunde Biblioteks skimmelsvamp-renovering.

Fremover vil der kun være meget lidt fysisk materiale at indlevere til Håndskriftsamlingen, da selskabet nu stort set udelukkende benytter mailkorrespondance. Vi samler dog op på referater fra bestyrelsesmøderne, så de går ikke tabt. Desuden udkommer medlemsbladet Klods Hans jo stadig i fysisk form.

Bemærk:

Artiklen har været bragt i Klods Hans. Støt børnelitteraturen og modtag kvartalsbladet ved at melde dig ind i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Læs artiklen i sit oprindelige layout i pdf.

Udgivet i Medlemsbladet Klods Hans | Kommentarer lukket til Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, er kommet på Det Kongelige

Mindeord om Aase Dilling Bredsdorff 1919-2017

Omkring årtusindskiftet kunne man på seminarer afholdt af Center for Børnelitteratur indimellem møde en ældre dame, der udstrålede en naturlig myndighed. Det var Aase Bredsdorff, der efter en lang karriere i børnebogens og biblioteksvæsnets tjeneste ikke havde mistet sin interesse for området, og som derfor gerne brugte en lørdag på at lære nyt. Denne vedholdende nysgerrighed er ikke det eneste ved Aase Bredsdorffs biografi, der indgyder respekt.

Af Nina Christensen, Center for Børns Litteratur og Medier

Artiklen har været bragt i Klods Hans. Støt børnelitteraturen og modtag kvartalsbladet ved at melde dig ind i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Læs artiklen i sit oprindelige layout i pdf.

Interesserer man sig for børnelitteraturens historie, dukker Aase Bredsdorffs navn uophørligt frem i kilderne fra 1950’erne og frem. Mængden af debatindlæg, læserbreve, artikler, foredrag og pristaler viser en nutidig læser, hvor central en person hun var for børnebogen og udviklingen af børnebiblioteker. Vejen til denne position var en ret stejl karrierekurve: Som nyuddannet bibliotekar fik hun i 1944 sin første ansættelse og blev engageret i arbejdet med at styrke udviklingen og etableringen af børnebiblioteker. Endnu før hun fyldte 30, blev hun i 1948 udnævnt til souschef ved Københavns Kommunes Biblioteker. Da der i efterkrigstiden kom politisk fokus på kvaliteten af dansk børnelitteratur – dels fordi man frygtede dårlig indflydelse fra import af amerikanske udgivelser, dels fordi særligt produktion af billedbøger skabt af danske illustratorer var meget lav i efterkrigstiden – kom Aase Bredsdorff til at spille en stor rolle. Én politisk reaktion var etableringen af Kulturministeriets Børnebogspris, og Aase Bredsdorff fik sæde i det udvalg, der første gang uddelte prisen til Egon Mathiesen i 1954. Et andet politisk initiativ var nedsættelsen af et tværfagligt udvalg, der kom til at gå under navnet ”Det kulørte udvalg”, hvor Aase Bredsdorff repræsenterede børnebibliotekarerne. Et markant resultat af udvalgets arbejde var, at man igangsatte såkaldte børnebogskampagner til fremme for den gode børnelitteratur. Ikke overraskende blev Aase Bredsdorff en central person, først som menigt medlem i udvalget for Børnebogsugerne og i 1966 og 1971 som formand.

Med sit meget store engagement og sit organisatoriske talent drev Aase Bredsdorff børnebogspolitik. Fra 1957 og til 1981 var hun ansat først som konsulent og fra 1965 som biblioteksinspektør ved Statens Bibliotekstilsyn, og hendes efterhånden mange forskellige kasketter ledte da også i 1960’erne til kritik. Selv om det blev hævdet, at det var (for) snæver en kreds, der beskæftigede sig med børnelitteratur, er det set i bakspejlet bemærkelsesværdigt, hvor megen offentlig debat, der var om børnelitteratur i 1950’erne og 1960’erne, og hvor aktive formidlere, særligt lærere og bibliotekarer, var i diskussionerne.

Aase Bredsdorff delte gerne ud af sin viden som underviser og formidler. Frem til 1981 underviste hun i børnebøger og børnebiblioteker på Danmarks Biblioteksskole og skrev en lang række artikler om børnelitteratur. En bibliografi over hendes produktion i perioden 1948-1980 i bogen Børn, bøger, biblioteker. En hilsen til Aase Bredsdorff (1981) opregner 86 artikler, hvortil kommer en lang række anmeldelser i Bogens Verden, fx 41 anmeldelser af børnebøger i 1961. Titlerne på hendes artikler afspejler bl.a. kontinuerlige overvejelser over, hvad kvalitet er inden for børnelitteratur, et fokus på samarbejdet mellem skole- og børnebiblioteker, samt en stærk interesse for at børn i hele Danmark og hele verden skulle have adgang til bøger!

Det er derfor ikke overraskende, at Aase Bredsdorff spillede en væsentlig rolle for IBBY Danmark, Selskabet for Børnelitteratur. Under Besættelsen var hun involveret i modstandsbevægelsen som medlem af Frit Danmarks bibliotekargruppe, og i efterkrigstiden blev arbejdet med børnebøger og børnebiblioteker forbundet til ønsket om at skabe en mere fredelig og demokratisk verden. På Det Kongelige Biblioteks læsesal kan man i foreningens arkiver følge korrespondancen omkring IBBY Danmarks oprettelse i 1964, og Aase Bredsdorff sad som formand i perioden 1969-1972 og var i samme periode medlem af juryen for H.C. Andersen-prisen. I arkivkasserne ligger også fotodokumentation for de udstillinger af dansk børnelitteratur, hun var med til at etablere og vedligeholde i IBBY-regi.

Lægger man dertil, at Aase Bredsdorff var særdeles aktiv på børnebogsområdet i International Federation of Library Associations and Institutions (IFLA) tegner der sig billedet af en kvinde, der i høj grad havde ønske om, vilje til, mulighed for og ikke mindst evne til at præge, forandre og forbedre forholdene inden for det område, der havde hendes store interesse. At hun blev ved med at være opmærksom på alles ret til adgang til bøger afspejles af titlen på en af hendes sidste artikler: ”Indvandrerbørns biblioteksbetjening” (1980).

Da Aase Bredsdorff holdt tale for Egon Mathiesen ved uddelingen af Kulturministeriets Børnebogspris i 1954 sagde hun, at hans bøger kunne give børn gode eksempler, der kunne få dem til at lytte og forstå. Aase Bredsdorffs store og vedholdende engagement i børns bøger og adgang til litteratur er i sig selv et eksempel til efterfølgelse.

Litteratur:

Aase Bredsdorff: ”Egon Mathiesen”. I Børn og Bøger, nr. 3-4, 1954, s. 29-30

Anna Johansen: ”Aase Bredsdorff. En biografi.” I Inge Cramer (red.): Børn, bøger biblioteker. En hilsen til Aase Bredsdorff, 1981, s. 11-27

Mette Winge: ”Aase Dilling Bredsdorff”, i Dansk kvindebiografisk leksikon, http://www.kvinfo.dk/side/597/bio/237/origin/170/

Udgivet i Medlemsbladet Klods Hans | Kommentarer lukket til Mindeord om Aase Dilling Bredsdorff 1919-2017

Berit Sandholdt Jacobsen får Klods Hans-prisen 2017

Alle kender vi til at føle os udenfor. At være tilskuer til livet, som det udfolder sig lige for næsen af os, uden at vi er i stand til at deltage, tale med eller bidrage til fællesskabet.

Af Betina Falsing

Artiklen har været bragt i Klods Hans. Støt børnelitteraturen og modtag kvartalsbladet ved at melde dig ind i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Læs artiklen i sit oprindelige layout i pdf.

Det kan der være forskellige årsager til, og det kan for enkelte blot handle om sporadiske og hurtigt forbigående øjeblikke. For andre er der ikke tale om hurtige passerende tilstande, men derimod længerevarende livstilstande, hvor eksklusion kan begrænse den enkelte i at vokse op som et oplyst og kreativt menneske. Her kan en hjælpende hånd gøre en kæmpe forskel og åbne døren til fællesskaber, som passerer individets vej gennem livet. Berit Sandholdt Jacobsen er en af de personer, der åbner døre, og nøglen, som hun har med sig, er børnelitteraturen.

Folkebibliotekar i hjertet

Berit er folkebibliotekar både af profession i sit daglige virke som souschef på Slagelse Bibliotek, men hun er også folkebibliotekar i hjertet, når hun én gang om ugen efter arbejde kører ud til et socialt udsat område i nærmiljøet med overvægt af minoritetsbørn. Flere af disse børn mangler sproget og en bredere kulturel og samfundsmæssig indsigt i forhold til at begynde i skolen og være både jævnbyrdige med de andre samt opfylde kravene til skolestart. Ideen var oprindelig tænkt som et sprogstimuleringsprojekt, og vi ved alle, at litteraturen sætter ord på verden, men litteraturen kan også bidrage til indsigt i og forståelse for både den danske kultur, men ligeså vigtigt andre kulturer. Når Berit den ene gang om ugen møder disse børn med bøgerne, læser højt og vigtigst af alt taler med børnene om de sjove volapyk-ord, der optræder, mærkelige og mystiske ting, der kun kan ske i fiktionens univers, og svære og tunge ting i livet, så skaber hun livsduelige små mennesker. Mennesker, der kan være med, der hører til, og mennesker der kan gøre en forskel. Det er dannelse.

Superlæsning

Vigtigt i en dannelsesproces er det, som formidler, at møde alle mennesker lige. Berit har aldrig i sit virke mødt et menneske med den hensigt at være formynderisk. For Berit ved, at hun netop ikke ved bedre end andre. Hun, og hendes følgesvende, bøgerne, møder børnene med den hensigt at ledsage dem gennem en nuanceret og mangfoldig verden. Hun planlægger rejsen med sine små ledsagere, og sammen har de på demokratisk vis fundet på navnet ”Superlæsning”. Mennesker blomstrer ved at blive mødt af forventninger og opfordringer. Det ved Berit, og hun stiller kærlige krav, der nu har resulteret i en frugtbar oplæsningskultur. Små gevinster i form af klistermærker til samlearket for hvert fremmøde pirrer konkurrencegenet. Litteratudvalget til disse seancer er bredt og klogt sammensat. Peter Pedal har været på besøg, og når børnene senere møder ”Manden med den gule hat” i andre værker, vil de tænke ”aha” ved forståelsen af denne intertekstuelle reference. Den tydelige fortællestruktur i folkeeventyret har bidraget med narrative kompetencer, og tekster, som forholder sig kritisk til forældrerollen som Kim Fupz Aakesons fortælling om ”De grimme børn”, har skabt refleksion og undren.

Litteratur åbner døre

Biblioteksloven siger, at biblioteket skal “fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger og tidsskrifter til rådighed …” Berit stiller ikke kun til rådighed. Hun skaber fællesskaber og bidrager ikke kun til viden, men også til handlemuligheder. Det er snart jul og nytår. I H.C. Andersens eventyr om Den lille pige med svovlstikkerne stod den lille pige ude i kulden. Kun i et fantasisyn oplevede hun den dampende gås fyldt med æbler og svesker. Litteraturen kan åbne rum, som alle kan være med i, og forestillingsevnen kan være transportmidlet til at nå sine mål. Ingen bliver efterladt ude i kulden med Berit i nærheden, for hun åbner døren til varmen og festen og byder indenfor. Berit Sandholdt Jacobsen skal have Klods Hans-prisen 2017 for at bruge litteraturen til at danne små mennesker, så de udvikler sig som borgere, mennesker og selvstændige individer.

Udgivet i Arrangementer, Medlemsbladet Klods Hans | Kommentarer lukket til Berit Sandholdt Jacobsen får Klods Hans-prisen 2017

Forfatteraften med en lynkineser

Det var en mørk og stormfuld nat … Det var i hvert fald silende regnvejr, da et halvt hundrede spændte deltagere gik ned i lastrummet på ”Samka” af Marstal, som er Bibiana Danmarks skib. Vi ventede alle på et andet navn fra Marstal, Jesper Wung-Sung, som bød på et intimt arrangement i de utraditionelle rammer, hvor han var i samtale med Søren Fanø.

Af Bjarne W. Andresen

Artiklen har været bragt i Klods Hans. Støt børnelitteraturen og modtag kvartalsbladet ved at melde dig ind i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Læs artiklen i sit oprindelige layout i pdf.

Et af Søren Fanøs første spørgsmål gik på, hvordan Jesper Wung-Sung kan holde det imponerende tempo med flere titler årligt, hvor andre forfattere har flere år mellem deres udgivelser. Andre forfattere føler stor træthed, når de har udgivet en ny bog, men Jesper Wung-Sungs hemmelighed ligger i, at han får en masse energi i stedet. Den energi omsætter han i tekst.

”Marstal har været et perfekt udgangspunkt for det store forfatterskab,” fortalte Jesper Wung-Sung. ”Man behøver kun ét værtshus for at drikke sig fuld, en havn for at føle udlængsel, én fodboldbane for at spille fodbold og én pige for at blive forelsket.” Er han ikke bekymret for at tage af hovedstolen, når han skriver med udgangspunkt i eget liv? ”Næh, ikke med mindre man har en meget lille hovedstol!” mente forfatteren.

Atmosfære

Undervejs blev samtalen afbrudt af støj fra varmeapparatet, og vi kunne høre regnens trommen på presenningen og på dækket oven over os. Det gav en ganske særlig stemning, vi ikke ville have fået i Dokk1, som lagde kaj til skibet. Uden at underkende bibliotekets mange kvaliteter.

Bogblogger Eva Lucia var med til forfatteraftenen, og hun skrev bagefter til Klods Hans: “Der er ingen tvivl om at Jesper Wung-Sung er en storyteller. Uanset om man har læst hans romaner eller ej, så er der ingen tvivl om, at vi præsenteres for en forfatter, som inspirerer og har kuglepennen i sin hule hånd. Han bringer de hjerteskærende og ærlige beretninger ind i sine fortællinger, og viser samtidig universel forståelse, åbenhed og en bred litterær viden”.

Om forfatterskabet

Søren Fanø er godt inde i Jesper Wung-Sungs forfatterskab og har blandt andet skrevet en bog om forfatteren og hans tekster. Denne aften blev anekdoter og analyser suppleret med oplæsning af udvalgte tekstuddrag. De illustrerede bøger fik en særlig plads, og Jesper Wung-Sung fortalte, at det er særligt spændende, når han får illustrationerne at se. F.eks. nævnte han, at lillefingeren i bogen af samme navn blev ”større og bedre”, da Otto Dickmeiss tog sig af den.

Mange af bøgerne er blevet fremhævet for deres intertekstualitet, men det er ikke et bevidst greb. ”Jeg skriver på ryggen af alle mulige, som skrev meget bedre end mig,” blev det beskedent afvist med. F.eks. er der i Zam en hund, der bliver ædt. Først efter udgivelsen gik det op for Jesper Wung-Sung, at det er hans måde at give den grimme ælling hævn for den ultimative ydmygelse, den måtte døje, da hunden ikke ville æde den, fordi den var for grim.

Jesper Wung-Sungs bøger bliver også udgivet i udlandet, og det glædede forfatteren sig over, fordi det forlænger og forstørrer kommunikationen. ”Det er derfor, vi læser: Vi kan sætte os ind i et andet køn, en anden kultur osv. Det er empati.”

Han lovede at fortsætte sit arbejde som forfatter. Og stilen vil også blive holdt: ”Jeg vil til enhver tid hellere have en sætning, som ligger godt i munden, end en mere litterær én med fire indskudte sætninger.”

Efter samtalen mellem Jesper Wung-Sung og Søren Fanø var der mulighed for at stille spørgsmål, inden Bibiana bød på skibsøl og chips i den anden ende af lastrummet. Tak til Bibiana for det!

Udgivet i Arrangementer, Medlemsbladet Klods Hans | Kommentarer lukket til Forfatteraften med en lynkineser

Hvor er bøgerne til de følsomme drenge?

Debatten kom vidt omkring, da IBBY holdt fyraftensmøde om køn i moderne børne- og ungdomsbøger. Line Lybecker deltog i panelet, og hun mener, at vi begår en fejl, når vi tænker i køn og ikke i mennesker.

Af Line Lybecker. Foto Kasper Køpke.

Artiklen har været bragt i Klods Hans. Støt børnelitteraturen og modtag kvartalsbladet ved at melde dig ind i Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark. Læs artiklen i sit oprindelige layout i pdf.

Forfatterne Benni Bødker, Line Lybecker og Annette Herzog samt Vivi Jelstrup, bipolitisk talsperson for LGBT Danmark, deltog i debatten med bibliotekar Betina Falsing som ordstyrer.

Til IBBY’s paneldebat fremlagde Benni Bødker nogle ret interessante statistikker for sine bøger. Han fortalte, at hans bøger solgte meget bedre, hvis der var en mandlig hovedperson i stedet for en kvindelig, men hvis der var en af hver, klarede den sig ekstra godt. Samtidig viser andre tal, at der er flere piger end drenge, der læser, så hvordan kan Bennis tal hænge sammen? Fordi pigerne læser om drenge, mens drengene ikke læser om piger. Såre simpelt.

Fastlåste kønsroller i YA

Undervejs i debatten, hvor mange af tilhørerne (primært kvinder) også blandede sig, kom det frem, at der var en vis indignation over denne kønsfordeling, men alle var glade for, at de stærke kvinder/ piger begynder at fylde mere i børne- og ungdomsbøgerne. Bl.a. blev der talt om Hunger Games (Suzanne Collins, 2008-10), hvor hovedpersonen, Katniss, er stærk og revolutionær. Hun slås, og hun skyder med pil og bue, og hun er ikke bange for at kæmpe for sin familie. Og jeg er helt enig i, at det er vigtigt med den slags karakterer. Katniss sparker røv, og det kan både drenge og piger blive enige om.

Men jeg synes, der mangler noget … Jeg synes, der mangler drenge, som ikke sparker røv, eller som i hvert fald ikke gør det ved at slås mod aliens eller drager. Hvor er de følsomme drenge? Hvor er teenagedrengen, der spærrer sig inde på værelset for at skrive digte om ulykkelig kærlighed, eller børnehavedrengen, der plukker blomster til sin mor?

Katniss er sej og kan fange både drenge og pigers opmærksomhed og sympati, fordi hun har fået tildelt klassisk maskuline træk. Hun er sej, fordi hun er maskulin. Og så vil jeg mene, at ligestillingen alligevel ikke har sejret. I min optik handler ligestilling om at stille begge parter lige, ikke om at hive den ene op eller ned på den andens niveau. Hvorfor er Katniss kun sej, når hun kan skyde med pil og bue og vinde over drenge? Hvorfor er hun ikke sej, fordi hun kan … Ja, hvilke seje ting kan kvinder egentlig? I Vesten bliver kvinder forbundet med madlavning, børnepasning, husholdning … I andre kulturer er det anderledes.

For mig at se er kønsrollerne i ungdomslitteraturen stadig meget fastlåste, og der er en helt klar favorisering af de klassisk mandlige værdier.

En kærlighedshistorie til drenge

Da jeg skrev min anden bog, Historien om en dreng, tænkte jeg den som en drengebog. Den handler om Thobias, som bliver forelsket i David og skal forholde sig til det. Der er kvindelige bipersoner med, men den handler om to teenagedrenge i en fasttømret drengegruppe, som spiller rollespil. Jeg tænkte, at det selvfølgelig var drenge, der skulle læse den. Faktum er dog, at den nok får flest pigelæsere, ikke mindst fordi det er en kærlighedshistorie – og kærlighed er jo for piger.

Jeg har ladet Thobias tænke over det undervejs i bogen, reflektere over, om han er en tøs, når han går så meget op i, hvad David tænker. Men jeg har haft mandlige testlæsere på, og jeg har fået at vide, at jeg har ramt hovedet på sømmet og beskrevet følelserne og angsten, som den er. Jeg har taget udgangspunkt i mine egne erfaringer, men åbenbart er der ikke langt mellem kvinders og mænds følelser, åbenbart er vi meget ens.

Jeg gjorde et nummer ud af, at Thobias ikke er en tøs, bare fordi han er til mænd – og i øvrigt er han biseksuel og ikke homoseksuel, hvis det virkelig er nødvendigt at sætte ham i en kasse. I skriveprocessen var det interessant for mig at tænke over drengegruppens dynamik, og det var vigtigt for mig at ramme tonen og finde ud af, hvordan det er at springe ud som homoseksuel, når man er en dreng og går på gymnasiet – det er jo okay med to piger, for det er bare sexet.

Køn er en kulturel konstruktion

Min interesse for køn blev måske vakt af arbejdet med Historien om en dreng, og da forlaget Calibat spurgte, om jeg ville skrive en bog om en transkønnet pige, sagde jeg hurtigt ja. Jeg har selv et par transpersoner i min nære omgangskreds, så jeg kender til det.

Jeg tænkte selv, at når man er transperson, så vil man gerne være det omvendte af, hvad man er født som. Altså, biologiske mænd vil gerne ændres til kvinder og omvendt. Undervejs i researchen og i mange samtaler med de transpersoner, jeg kender, har jeg dog efterhånden erfaret, at køn er en underlig størrelse. LGBT Danmark (Landsforeningen for Bøsser, Lesbiske, Biseksuelle og Transkønnede) taler om mange køn, og i flere kulturer rundt om i verden arbejder man af forskellige årsager også med mere end blot to køn, som vi gør herhjemme. Mange blander i øvrigt køn og seksualitet sammen og opfatter fx bøsser som særligt feminine og lesbiske som særligt maskuline, men det er der ikke belæg for.

Jeg er blevet opmærksom på, at køn er en kulturel konstruktion, og efter min mening burde den ophæves. Selvfølgelig har køn betydning i forhold til forplantning, men egentlige kønsroller har ingen praktisk betydning i det moderne samfund. Derfor plæderer jeg for at holde op med at tildele kvinder og mænd feminine eller maskuline træk i litteraturen. I stedet, mener jeg, bør vi begynde at tænke i mennesker og ikke i køn.

Derfor dropper drengene bogen

Der er mange børnebøger for drenge, men det er mit indtryk, at der mangler gode, generelle, realistiske ungdomsbøger med mandlige hovedpersoner, for af en eller anden grund antager mange, at drenge kun læser fantasy. Sandheden er, at fantasy ikke henvender sig til et særligt køn eller til en særlig aldersgruppe, ligesom realisme heller ikke gør. Min tanke er, at der mangler realistiske ungdomsbøger til drengene, og at det måske er en forklaring på, at mange drenge holder op med at læse, når de når en vis alder. Derimod findes der mange realistiske titler med kvindelige hovedpersoner.

Jeg tror, at en del af ”problemet” er, at bogbranchen er meget kvindepræget. Drengene mangler mænd at afspejle deres læsevaner i. Undersøgelser viser, at mænd og drenge primært læser faglitteratur, men jeg tror ikke, at de værdsætter fiktion mindre, end kvinder gør. Der tales også om, at drenge foretrækker computerspil, film eller lignende visuelle medier, men jeg tror, det er en kulturel ting. Jeg holder selv meget af computerspil, og jeg kender ingen kvinder, som ikke sætter pris på film eller tv-serier. Hvorfor skulle mænd og drenge så være mindre tilbøjelige til at sætte pris på skrevet fiktion? Måske får de bare ikke serveret de rigtige historier.

De kvindelige formidlere

Der er mange kvindelige skolelærere og mange kvindelige bibliotekarer og ikke mindst en overvægt af kvindelige bogbloggere. Kort sagt er størstedelen af de mennesker, der skal formidle litteraturen til de unge, kvinder. Dette i sig selv er måske ikke et problem, men i paneldebatten, syntes jeg, det stod tydeligt, at nogle kvindelige formidlere ikke havde nogen ide om, hvad drenge faktisk er interesserede i at læse, eller at de på forhånd antog, at drengene fx kun vil læse fantasy.

På en del biblioteker er ungdomsbøgerne delt op i hylder ”for piger” og ”for drenge”. Igen læser pigerne måske gerne fra begge hylder, men i et samfund hvor det stadig er så tabubelagt for mænd at være ”kvindelige”, så kræver det en meget modig dreng at gå hen til pigehylden, og hvis han ikke finder noget af interesse på drengehylden – fx fordi der kun er fantasy, men han ikke er til magi – er der en vis risiko for, at han vil opgive at læse.

Litteraturens rolle

Som tidligere nævnt går jeg ind for mere flydende kønsroller og helst en ophævelse af kønnets betydning i samfundet. Det er muligvis en ekstrem holdning, men jeg tror, at de fleste vil give mig ret i, at det er sundt for alle engang imellem at prøve at sætte sig i en andens sted, og netop det er litteraturen så eminent til at hjælpe os med. Fx kan vi gennem litteraturen få indblik i, hvordan det andet køn tænker – og måske opdage, at det ikke er så pokkers anderledes end os selv. Hvis vi vil have mere ligestilling og gensidig forståelse i samfundet, er vi nødt til at skabe det i litteraturen, og her er børne- og ungdomslitteraturen selvfølgelig særligt vigtig. Børn og unges læsevaner følger dem videre i livet, og litteraturen er med til at udvide deres horisont og empati.

Jeg har ingen løsning på, hvordan vi bedre skriver bøger til drenge eller bedre formidler bøger til drenge, men jeg tror, at vi skal starte med tænke mindre kønsopdelt. Både drenge og piger er mennesker, og når alt kommer til alt, så er vi ikke så forskellige; piger kan spille fodbold, og drenge kan skrive digte. Hvis vi fokuserer på at skrive om mennesker i stedet for at skrive om piger eller drenge, så tror jeg, at historierne bliver mere spændende at læse – for begge køn. Og hvis formidlerne vil tage udgangspunkt i, hvad den enkelte unge interesserer sig for og kan lide at læse i stedet for at fokusere på vedkommendes køn, så tror jeg, at bøgerne når ud til flere.

Fakta

Line Lybecker, f. 1987, er forfatter, cand.mag. i dansk, medejer af forlaget Ulven og Uglen, der udgiver fantasy til voksne, medstifter af Håbefulde Unge Forfattere og konstitueret formand for Børne- og Ungdomsgruppen i Dansk Forfatterforening.

Hun er i gang med at skrive sidste bind i en YA-trilogi, der undersøger køn fra mange sider. I Mere end veninder (Calibat, 2016) og Historien om en dreng (Calibat, 2017) handler det bl.a. om at springe ud som hhv. homoseksuel eller biseksuel, og i den tredje bog, der udkommer i foråret 2018, handler det om at være et andet køn indeni, end det man har udenpå.

Med afsæt i bøgerne holder Line Lybecker foredrag på skoler og efterskoler, hvilket giver anledning til mange gode og åbne diskussioner om køn, sex, lyst og identitet.

Gik du glip af IBBY’s fyraftensmøde om køn?

Hør det på Børnebogcast: www.facebook.com/ibbydenmark/posts/1584865438203370

Udgivet i Arrangementer | Kommentarer lukket til Hvor er bøgerne til de følsomme drenge?

Into the wind – nordiske børnebogsillustrationer

19. januar 2018 holder vi statusseminar på Biblioteket på Rentemestervej i København. Det er samtidig startskuddet til Børnebogsfestival Nordvest, som byder på forfatter- og illustratorbesøg og en udstilling af 59 illustrationer fra børnebøger i Norden. 17 kunstnere fra 9 lande bidrager.

Læs hele programmet her.

Deltagere på Statusseminaret har naturligvis mulighed for at se udstillingen.

Udgivet i Arrangementer | Kommentarer lukket til Into the wind – nordiske børnebogsillustrationer

Udstilling fra Bratislava til København

Ruller man øverst op i Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, kan man opleve en særudstilling fra Biennalen i Bratislava. Biennalen arrangeres af Bibiana, Slovakiet, og er med 50 år på bagen i dag en af børnebogsillustrationens ældste, største og mest anerkendte biennaler.

(Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.)

 

 

 

Janne Bech (tv i billedet), stifter af det danske Bibiana, og den slovakiske ambassadør på vegne af det slovakiske Bibiana præsenterede biennalen og dens historie.Der var mange rosende ord fra ambassadøren til Janne Bech for den indsats, hun har gjort for Bibiana i Danmark, og for det format, hun har formået at give det danske Bibiana.

Blandt talerne var også en repræsentant fra Nordeafonden som har sikret det danske Bibiana et økonomisk fundament, der har gjort det muligt at søsætte tre skibe og ad den vej bringe biennalens billeder rundt i det ganske land.

 

Udstillingen viser danske prisvindere gennem årene, fra Svend Otto S. og Ib Spang Olsen til Hanne Bartholin og Bente Nyström Olesen. Man vil også kunne se en række illustrationer kåret af Bibianas børnejury gennem årene.

Særudstillingen kan ses frem til den 12. januar 2018.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Udstilling fra Bratislava til København

Vind fribillet til Statusseminar for børne- og ungdomslitteratur 2018

De fem storeSelskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, udlodder nu i alt 10 fribilletter til vort årlige statusseminar – enten fredag den 19. januar 2018 på Biblioteket på Rentemestervej i København eller fredag den 2. februar 2018 på Dokk1 i Aarhus.

For tredje år i træk afholder Selskabet i 2018 statusseminar om årets (2017) udgivelser af børne- og ungdomslitteratur for fagfolk og alle andre med interesse for og kærlighed til børne- og ungdomsbøgerne (se mere her). Fribilletten dækker både deltagelse og forplejning. Deltagergebyret er 995,- kr. hvilket inkluderer et års medlemskab af Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark, og 745,- kr. for deltagere, der allerede er medlemmer af Selskabet.

QUIZ:

Besvar fem spørgsmål om fem børnebogsklassikere, som i 2017 har 50-års jubilæum, nemlig: Ole Lund Kirkegaards Lille Virgil, Halfdan Rasmussens Halfdans ABC, Cecil Bødkers Silas og den sorte hoppe, Benny Andersens Snøvsen og Eigil og katten i sækken og Flemmings Quist Møllers Cykelmyggen Egon.

  1. Hvilken farve har Silas’ hoppe?
  2. Hvad er det Snøvsen står på for at kunne se ud af Eigils lomme?
  3. Hvad fangede Freddy Fræk fra Fakse i fælder?
  4. Hvor bor drengen lille Virgil?
  5. Cykelmyggen Egon møder en vandrygende kålorm – hvilken anden klassisk børnebog er kålormen med i?

Indsend dine svar senest den 14. december 2017 kl. 17 til info@ibby.dk sammen med oplysning om navn, adresse + telefonnummer. Husk at anføre, om du ønsker at deltage i seminaret i København eller Aarhus.

NB: Selskabet for Børnelitteratur tager forbehold for, at der er nok tilmeldte deltagere til at kunne gennemføre det ene eller begge seminarer.

Udgivet i Arrangementer, Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Vind fribillet til Statusseminar for børne- og ungdomslitteratur 2018

Tilskud giver os mulighed for at fortsætte arbejdet i 2018

Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmark har modtaget 80.000 kr. til vore aktiviteter i 2018 fra Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Litteratur.

Det vil vi godt sige mange tak for. Støtten gør os i stand til at fortsætte arbejdet med:

1) IBBY International

Forudsætningen for Selskabet for Børnelitteratur, IBBY Danmarks arbejde er medlemskabet af IBBY International. Det er en forudsætning for, at Selskabet bl.a har prisindstillingsret til en række priser. F.eks. at vi:
a) kan indstille en dansk forfatter og illustrator til H.C. Andersen-prisen, hvis protektor er Dronningen,
b) kan indstille en dansk forfatter, illustrator og oversætter til IBBY’s Honour List,
c) kan indsende bøger til det unikke katalog Outstanding Books for Young People with Disabilities,
d) kan have en “korrespondent” som bidrager til IBBY Internationals internationale fagtidsskrift Bookbird,
e) deltage i samarbejdet med de nordiske og europæiske IBBY-foreninger, samt
f) er berettiget til at indstille til ALMA-prisen.
g) kan indsende forslag til Asahi-prisen.
Derudover giver medlemskabet os mulighed for at sende danske illustrationer til de tilbagevendende internationale udstillinger i Bologna, Bratislava og Tallinn.

Selskabet indstiller og producerer igen i 2018 indstillingsmateriale til Astrid Lindgren Memorial Award (ALMA).

2) IBBY Internationals verdenskongres, august 2018

Kongressen afholdes i 2018 Athen, Grækenland. Kongressen er et forum på et højt fagligt niveau, med o. 100 hoved- og seminar-indlæg og møder mellem deltagere fra hele verden inden for alle professioner, der beskæftiger sig med børnelitteratur. Kongressen er en vigtig mulighed for netværksdannelse. Vi ønsker at kunne sende to deltagere som dels kan bidrage med danske vinkler og erfaringer, dels efterfølgende kan rapportere til medlemmerne og læserne af Klods Hans om væsentlige indlæg og aspekter fra kongressen.

3) Klods Hans – kvartalstidsskrift for børnelitteratur

Klods Hans

Tidsskriftets opgave er at favne de mange forskellige tilgange til børnelitteraturen, samt at være på forkant og være med til at sætte dagsordenen i den børnelitterære debat, såvel som at informere om forhold og tendenser ude og hjemme. Et af numrene udgives i samarbejde med Dansklærerforeningens blad Dansk.

4) Klods Hans Prisen

Prisen er Danmarks eneste for formidling af børnelitteratur. Den tildeles hvert år en person eller gruppe/institution, der har gjort en ekstraordinær indsats for formidlingen af dansk børnelitteratur. Modtageren får en original tegning af en anerkendt illustrator ved et offentligt arrangement på BogForum, hvor en skuespiller eller lign. læser H.C. Andersens eventyr Klods Hans højt, hvor Selskabet overrækker prisen og byder de fremmødte på en forfriskning.

5) Offentlige møder,
International Children’s Book Day (ICBD)

Vi arrangerer årligt minimum to offentlige og gratis møder rundt om i landet med debatpaneler bestående af fagfolk om aktuelle emner fra børnelitteraturens verden. Desuden arrangerer vi et (selvfinansieret) statusseminar om børne- og ungdomsbøger for fagfolk, hhv. i København og Aarhus. Derudover deltager vi hvert år i ICBD med oversættelse og udsendelse af tekster og plakater til landets børnebiblioteker.

6) Nordisk samarbejde

Et nordisk IBBY-møde afholdes en gang om året på skift i de fem nordiske lande. Her planlægger man fælles aktiviteter, udveksler erfaringer vedrørende børnebogens situation, koordinerer opstilling af kandidater til IBBY Internationals styrelse og juryen for H.C. Andersen-prisen, mv. Selskabet arbejder på at inddrage interesserede i Grønland og på Færøerne, også i det internationale netværk i IBBY.

Udgivet i Ikke kategoriseret | Kommentarer lukket til Tilskud giver os mulighed for at fortsætte arbejdet i 2018