Udstilling fra Bratislava til København

Ruller man øverst op i Københavns Hovedbibliotek, Krystalgade 15, kan man opleve en særudstilling fra Biennalen i Bratislava. Biennalen arrangeres af Bibiana, Slovakiet, og er med 50 år på bagen i dag en af børnebogsillustrationens ældste, største og mest anerkendte biennaler.

(Klik på billederne for at se dem i fuld størrelse.)

 

 

 

Janne Bech (tv i billedet), stifter af det danske Bibiana, og den slovakiske ambassadør på vegne af det slovakiske Bibiana præsenterede biennalen og dens historie.Der var mange rosende ord fra ambassadøren til Janne Bech for den indsats, hun har gjort for Bibiana i Danmark, og for det format, hun har formået at give det danske Bibiana.

Blandt talerne var også en repræsentant fra Nordeafonden som har sikret det danske Bibiana et økonomisk fundament, der har gjort det muligt at søsætte tre skibe og ad den vej bringe biennalens billeder rundt i det ganske land.

 

Udstillingen viser danske prisvindere gennem årene, fra Svend Otto S. og Ib Spang Olsen til Hanne Bartholin og Bente Nyström Olesen. Man vil også kunne se en række illustrationer kåret af Bibianas børnejury gennem årene.

Særudstillingen kan ses frem til den 12. januar 2018.

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.